Låge nr. 23: En julegyser

Det var lillejuleaftensdag sidste år. Jeg havde foretaget de sidste indkøb hos købmanden, læsset bilen med varer og fulgt den tomme indkøbsvogn tilbage til sin bås. I højt julehumør satte jeg mig ind bilen, startede motoren og svingede ud på vejen med 'Driving home for Christmas' på læben og kurs mod Casa Cummings.

Så var det, at jeg fik øje på den sorte bil med de tonede ruder i bakspejlet. Den blev ved med at ligge lige bag mig. Jeg svingede til højre, det gjorde den sorte bil også. Jeg svingede til venstre. Den sorte bil fulgte med, og på grund af de tonede ruder kunne jeg ikke se føreren. Efter et stykke tid befandt jeg mig uden for bymæssig bebyggelse, for jeg bor ude på landet, Mørket begyndte så småt at falde på, og den sorte bil i bakspejlet var der stadig. Jeg begyndte at blive utryg ved situationen.

'Nu kører jeg en omvej,' tænkte jeg, 'en fuldstændig meningsløs omvej, og hvis bilen stadig følger efter, er der noget galt.' Som sagt, så gjort. Jeg kørte den mest kringlede omvej, jeg kunne finde på for at ende med at svinge ind på hovedvejen præcis samme sted, som jeg var kørt fra. Den sorte bil var der endnu. De næste fem minutter arbejdede min hjerne på højtryk for at regne ud, hvad årsagen kunne være til, at jeg blev forfulgt, men uden resultat. Jeg havde ikke overtrådt nogen færdselsregler, så en eller anden kunne føle sig forurettet, og jeg mente heller ikke at have fornærmet nogen på anden måde for nylig. Mig bekendt havde jeg i det hele taget ingen fjender, men situationen forekom mig ikke desto mindre ubehagelig. På den anden side kunne jeg ikke ligge og rakke rundt på landevejene hele aftenen, så jeg besluttede mig omsider til at køre hjem, ske hvad der ville.

Jeg bor på en meget kort, lukket vej, hvor der kun ligger tre andre huse. Den svingede jeg ned ad og manøvrerede bilen ind i carporten. Den sorte bil fulgte efter og standsede lige bag mig, så den holdt på tværs af indkørslen. Jeg var spærret inde.

Mon jeg stadig kunne huske noget fra dengang, jeg gik til jiu-jitsu som dreng? Never mind, jeg steg ud af bilen med let forhøjet puls og gjorde mig klar til at uskadeliggøre min forfølger med et lammende håndkantslag. Så blev døren i den sorte bil resolut åbnet, og en ung, smuk kvinde steg ud og løb hen imod mig.

'Ja, undskyld jeg har fulgt efter dig, men du glemte, at du havde lagt dine handsker på taget af bilen, da du lagde varerne ind,' sagde hun og rakte mig handskerne. 'De faldt af, da du kørte.'

Det blev med andre ord alligevel jul i Casa Cummings det år. Og handskerne levede lykkeligt til deres dages ende.