Rat Pack tredjedele

The Rat Pack: Frank Sinatra, Sammy Davis Jr. og Dean Martin* er vel den kollektive erindrings symbol på Las Vegas shows og 'Million dollar' klasse. Jep, der er også lidt mafia og nogen kraftige nedture med som suppe-ingredienser,- men klasse, stil, det er de dominerende betegnelser, som hæftes på de tre herrer.


Dette er ikke et forsøg på en musikvidenskabelig fremstilling af The Packs liv og levned, den findes her. Næh, det er en ret uforbeholden hyldest til det medlem af trio'en, som jeg umiddelbart finder er det mest talentfulde - og som måske også er det kunstnerisk og musikalsk mest multidimensionelle.

Efter hukommelsen: "Kriminaliteten i New York er steget helt forfærdeligt på det sidste; når du rækker armen ud af sidevinduet for at give tegn til at dreje, er der straks en der stjæler din Martini-flaske ud af hånden på dig"...

Der er midt i al glamouren noget vemodigt, noget trist, og noget meget menneskeligt. Jeg har dertil en klar fornemmelse af, at der er meget mere talent, end rollen giver udtryk for. Meget mere i posen, hvis han bare får lov. Sådan har jeg det med Dean Martin.

Og yes, jeg holder rigtigt meget af det her nummer. Men det er vel ikke en overraskelse, nu hvor det efterhånden må stå klart, at jeg er en 'sucker' for halv-tone skift...

*) Jep, jeg ved godt at Peter Lawford og Joey Bishop også var med, men det er der vist ikke mange der husker. Ihvertfald er de ikke en del af mit slørede Rat Pack billede...

Kategori: ,,. Bookmark permalink.

7 Kommentarer til Rat Pack tredjedele

  1. Han var fortsat populær som sanger, men med rock and rollens indtog så det ud til, at croonernes dage var ovre...

    og sikke en pæn blæser, han har på.

  2. Regitze, det er rigtigt! Men du ved, os der er vokset op med "Jul i Las Vegas"...

  3. Absolut også min favorit blandt de tre, Gowings! Og så var jeg nødt til lige at genopfriske denne her.

  4. Åh, ja! Og hvor de i grunden klæ'r hinanden, Martin og Borge.

  5. Peter Pedal

    Tak - også for gensynet med Borge og crooneren. Der er bare én ting, jeg må vide:

    Hvordan lyder en smiley?

  6. Peter Pedal, den bliver svær at oversætte til skriftsprog. Det kræver en tegneseriekyndig, såvidt jeg kan se. Det ved jeg ikke, om vi har her på siden. Måske Cummings vil lægge for? Her er teksten ihvertfald:

    :-)

Skriv en kommentar