I mit stille sind kan jeg engang imellem undre mig over, hvordan det er lykkedes Mrs. Cummings at få uddelegeret alle huslige indkøb til en ægtefælle, der afskyr at gå i butikker. Ikke desto mindre er det en kendsgerning, som har været uomtvistelig i adskillige år, og for at begrænse forbandelsens udbredelse har jeg valgt at få det overstået på en fast ugedag, nærmere bestemt om mandagen. Illusionen om, at jeg har hele resten af ugen til fri disposition, er meget værd.
Hver mandag arbejder jeg mig derfor igennem de otte obligatoriske butikker – det vil sige dem med de uundværlige dagligvarer – plus det løse i form af fire-fem specialbutikker, som det er nødvendigt at betræde på grund af særlige omstændigheder eller behov, der er opstået i ugens løb – urmageren, skomageren, apoteket osv. Som regel skal jeg desuden på biblioteket og betale bøder, og posthuset plejer også at have et par pakker liggende, som man har forsøgt at aflevere, mens der ikke var nogen hjemme. Står der i hvert fald på sedlen.
Og så en destination, som fortjener sit eget afsnit, fordi det indiskutabelt er rutens højdepunkt, og som jeg af samme grund aldrig springer over: Shell-tanken. Ikke fordi jeg nødvendigvis mangler benzin, men et par liter er der vel altid plads til, og det giver mig et bæredygtigt påskud for lige at komme til at købe en kop udmærket kaffe og en croissant som et dulmende plaster på det åbne, væskende indkøbssår. Kort sagt en velfortjent belønning, som jeg tildeler mig selv, umiddelbart inden jeg sætter kursen mod den sidste forretning på ruten, den lokale købmand. Den vej, der fører derhen, går nemlig gennem den smukkeste skov med den hemmeligste og fredeligste rasteplads i verden, som kun jeg kender. Her kan jeg sidde helt for mig selv på alle årstider med dampende kaffe, knasende croissant, slukket motor og nedrullet vindue, snuse ind og samle nyt livsmod. På den måde overlever jeg mirakuløst hver uge det endeløse indkøbsraid.
I går, da jeg sad på min rasteplads og tænkte på ingenting, akkompagneret af stilheden, trillede en falmet-rød Toyota ind og standsede op, motoren blev slukket og vinduet rullet ned. Croissanten havde jeg spist, men der var stadig en halv kop kaffe tilbage og mindst to minutters, nu tabt, uforstyrret ro. Et øjeblik overvejede jeg at stå ud af bilen og gå hen og spørge føreren af bilen, om han nogen sinde havde hørt om privatlivets fred og dets ukrænkelighed, og hvad han i øvrigt bildte sig ind. Og om han ville være så venlig at forsvinde. Omgående! Men jeg var for bedrøvet. Jeg startede bare bilen og kørte slukøret hjem.
Jeg har stadig ikke vænnet mig til min nye status som fredløs. Og nu er vi nødt til at have en alvorlig ægteskabelig snak om, hvem der køber ind for fremtiden.
Kategorier
- Accessories (10)
- Beklædning (6)
- Biler (19)
- Bøger (12)
- Citroën (10)
- Design (12)
- dvd (2)
- Dyr (1)
- Erindringer (26)
- Film (23)
- Forandring (43)
- Gør-det-selv (22)
- Historie (13)
- højtider (10)
- Indretning (4)
- Intermezzo (12)
- Jul (88)
- krimi (2)
- Kulturhistorie (37)
- Links (5)
- Mad (1)
- Medier (12)
- Mekanik (5)
- Mode (5)
- Musik (32)
- Mænd (25)
- Nytår (3)
- påske (3)
- Rejser (32)
- Samfund (26)
- Samtid (32)
- Samtidshistorie (8)
- Sprog (2)
- Stemning (51)
- Sundhed (4)
- Tant og fjas (40)
- Teater (1)
- Tips & tricks (1)
- traditioner (12)
- TV (19)
- undren (12)
- Videnskab (8)
- Værktøj (3)
- Årstid (51)
Hihi, det lyder bekendt, og nu vil jeg tage en stille snak med Monsieur og rose ham for, at det er ham, der køber ind hos os :-)
Madame, det forekommer mig, at det er en meget sympatisk ægtemand, du har sikret dig dér!
Du skal bare have et skilt med, der annoncerer indkørsel forbudt, som du så stiller op i din pause.
Seriously, det er dødirriterende, når man sidder der indhyllet i ro og mag. Fuldstændig som hvis de havde sat sig ved siden af en på bænken, ikk'?
Du har så ganske ret, Gowings. Det ligner ikke noget. Men tak for tippet, som fortjener at blive afprøvet i praksis!
Du er en god husbond, har du tænkt over at indkøbs funktionen er din, fordi du er bedst til den. Evner forpligter ved du nok. :-)
jeg tænker på om der sad en mand i Toyotaen med en lille kaffe og blødt brød.
og fra nu af vil jeg altid tænke på dig om mandagen, Cummings:)
Jeg cykler ofte hjem fra arbejde (Ballerup til Vesterbro) ad cykelrute 65, som er en diesel-fri omvej.
Jeg har et hemmeligt sted, hvor jeg nogle gange står af og tisser. Det er dog kun brugbart om sommeren, for om vinteren kan man se gennem buskene.
Jeg har i øvrigt alcogel og frugt med i tasken. Der er en bænk...og nogle gange heste i en indhegning fem meter fra bænken.
En dag mødte jeg en kat tæt ved det hemmelige sted. Jeg stod af cyklen, satte mig ned på hug og snakkede med den. Efter kort tid lagde den rødhårede kat sig simpelthen på mine lår...den rullede sig sammen og lagde sig til rette. Det havde jeg dog ikke tålmodighed til særlig længe.
@Inge: Tak for smigrende omtale, men jeg må for en ordens skyld påpege, at det aldrig har været efterprøvet, hvem i husstanden der faktisk er den bedste til opgaven ...
@Regitze: Ak ja, det har han sikkert – ikke engang sine ritualer kan man have i fred. Men jeg vil se frem til dit mentale følgeskab :-)
@Peter: Hemmelige steder er et must, men jeg ville også til hver en tid være villig til at dele mine croissanter med en rød kat.
@Cummings: Jeg hader også at købe ind. Og her i casa er kampen om, hvem der skal købe ind, langt fra afgjort. Det værste er næsten, når Fruen har købt ind, men lige har glemt at købe noget (væsentligt!), og jeg så må af sted. Det er dobbelt frustrerende...
Jeg drømmer om den dag, hvor jeg bare kan bestille hele dyne på nettet og få det leveret. Lige som de pakker, man skal på posthuset for at hente...
@capac: Det er måske det, man kalder dobbelt husførelse?
Glemmer aldrig, dengang jeg blev sendt af sted efter en dåse flåede tomater to minutter i lukketid. Det blev 507,50 kr. inklusive fartbøden ...
@Cummings: Man kan kalde det så meget. Men det befordrer ikke husfreden. Men måske er det et levn fra dengang, vor forfædre drog ud på savannen for at jagte aftensmaden. Men jeg forestiller mig, at det var noget mere interessant dengang... :(
Her kommer der så en rigtig "jeg brækker mig" bemærkning: Her i huset køber vi ind sammen et par gange om ugen - det er rigtig hyggeligt...
Skiftes I så til at trække denne her eller har I én hver?
(Undskyld Gowings, jeg er bare lidt misundelig ...)
Du kan jo prøve at lukke øjnene, og se om du kan se fru Gowings for dit indre blik trækkende sådan på en. Er det svar nok?
:)
O.k, – tænkte nok, at det var dig, der hang på den ... :-)
Den tabte uforstyrrede ro, man kan næsten mærke det ved beskrivelsen af den halve kop udmærkede shell-kaffe. Jeg håber inderligt at fruen kompenserede på en eller anden måde :)
Jeg klager ikke, Donald. Retfærdigvis slipper jeg til gengæld for langt mere belastende huslige sysler :-)
"Se ugen starter Mandag, hvor mor hun står op sådan ved halvottetiden
mens Far han sover r‘vesøvn, og tar et extra kvarter til på siden
så får vi morgenkaffe, med tørt brød der ristes og tar vores piller
så støver Mor lidt af, medens Far støver rundt for at find' sine briller
Så går vi i brugsen og handler og så går vi hjem med vor frokostavis
og spiser og l‘ser om OL og LO og olien og boligen der stiger i pris
og så tar' vi os en lur, og mens Mor laver mad, slapper Far der igen af
og efter middagen glor vi på TV, og så er vi f‘rdig med den dag....."
:)
Man må jo nok erkende, at der visse genkendelige elementer :-)
Eventuelle desorienterede unge læsere kan fortsætte her ...