Marmitegate



Ovenstående er indholdet af en pakke, jeg ganske uventet fik med posten først på ugen fra et medlem af den engelske gren af familien. På den anden side har jeg aldrig forsømt nogen lejlighed til at nævne min forkærlighed for Marmite, når jeg har været i selskab med vedkommende, så måske var det ikke så mærkeligt endda, men det var nu alligevel en overraskelse, jeg sætter stor pris på.

Første gang man smager Marmite, kan man ikke rigtig beslutte sig til, om det smager afskyeligt eller en lille smule pragtfuldt, fordi man aldrig har smagt noget lignende. Men hvis man hælder overvejende til den sidste karakteristik, anden gang man smager, er der basis for et livslangt afhængighedsforhold til den uæstetisk udseende, mørkebrune substans med den uransagelige, salte smag, som firmaet selv markedsfører under sloganet Love it or hate it.

Selv blev jeg i sin tid introduceret til Marmite af en kæreste, der havde været au pair i London. Her var hun blevet hooked på den lille glaskrukke med det æggegule skruelåg,og efter to stykker ristet brød med stadset var jeg selv rekrutteret som missionær. Dengang kunne man købe det i enhver Kvickly med respekt for sig selv, men de tider er for længst forbi. I flere år har man været henvist til specialbutikker i det indre København. Men også det er åbenbart slut nu:

Dagen efter, at jeg havde modtaget de to gange Big Squeeze, så jeg nemlig tilfældigvis på nettet, at der var en britisk hetz i gang mod Danmark. Marmite skulle være blevet forbudt her i landet, fordi det er tilsat vitamin B12. Daily Telegraph skrev om det, en kommentator i The Guardian tog skridtet videre og foreslog som modtræk at boykotte Lego, Forbrydelsen, Arne Jacobsen-møbler, dansk bacon og smørbagte småkager i runde blikdåser. Herhjemme fik forretningen Abigail's i København, der har specialiseret sig i engelske madvarer, travlt med at iværksætte en Bring back Marmite-kampagne. Skandalen havde sågar fransk presses bevågenhed, og på Twitter gik bølgerne højt og gør det for så vidt stadig. En enkelt engelsk Twitter-bruger skrev dog: 'The banning of Marmite in Denmark strikes me as an eminently sensible move. It has been banned in my house for years.'

Men så viser det sig, at det hele er en storm i et glas vand. Fødevarestyrelsen har udsendt en pressemeddelelse, der forklarer, at fødevarer, der er tilsat vitaminer, mineraler og andre stoffer, skal være godkendt af Fødevarestyrelsen, før de kan markedsføres i Danmark, og den danske importør af Marmite har ikke søgt om at få produktet godkendt i Danmark. Marmite som sådan er altså ikke forbudt i Danmark, men der er nogle formaliteter, der ikke er overholdt. Hvorfor man ikke er søgt om godkendelse, henstår i det uvisse.

Stor ståhej for ingenting, og det kan man så grine ad. Hvad der er knap så morsomt er, at flere udenlandske journalister har været inde på, at 'forbuddet' mod Marmite er regeringens og Dansk Folkepartis seneste forsøg på at holde indvandrere – i dette tilfælde englændere – ude af landet. Og det var ikke ment som en vittighed.

Kategori: . Bookmark permalink.

12 Kommentarer til Marmitegate

  1. Mmm, Marmite. Har ikke smagt det siden sluttresserne (også aupair, ja) men jeg var også ret glad for den besynderlige substans.

  2. Ditte, vi er nok et mindretal – men sammen er vi stærke!

  3. Nå var det det jeg hørte med det ene øre i radioavisen ...

    Jeg har ikke smagt det, men kan godt forestille mig at man kan lave noget lækkert af det. Umiddelbart mere appetitligt end termite.

  4. Ja, Cummings. Du er åbenbart ikke alene:

    "Marmite Mia, here I go again
    Marmite, how can I resist you?
    Marmite Mia, let me show again
    Just how much I love you."

    (en fan har været kreativ på nettet...og det er ikke mig).

  5. @Donald: Jeg tror også gerne, jeg vil frabede mig rette med termite ...

    @capac: Ja, gang på gang må man imponeres over menneskers kreativitet :-)

  6. Kære Cummings, når du så har fået gjort kål på de to glas, så er der her et irsk alternativ:

    http://thefoodielist.co.uk/wp/guinness-marmite/

  7. Man kan sige, hvad man vil om Marmite, men de har et godt reklamebureau!

  8. Når man beveger seg inn på en blogg med det beskjedne navn "Mænd af betydning", forventer man absolutt innlegg som dette, innlegg av stor, kulturhistorisk betydning. Tør man i all ydmykhet foreslå at bloggen ved en senere anledning bytter navn til "Mænd af stor betydning"?

    Takk for interessant lesning. Da jeg for en tid tilbake hadde besøk av en venninne fra Australia, hadde hun tatt med en gave til meg, - det fineste hun kunne finne på det australske kontinent: Et glass Marmite. Den er fortsatt nærmest full, - hva nå det kan skyldes.

  9. @livetleker: Ingen årsag – altid til tjeneste!

    Her på bloggen er vi naturligvis ikke fri for at føle os smigret over forslaget til navneændring, men vores beskedenhed forbyder os selvsagt at føre det ud i livet.

    For så vidt angår årsagen til at gaven fra Australien stadig på det nærmeste står urørt, er mulighederne legio. Motivforskning er imidlertid ikke vores gebet, men skulle der eventuelt være tale om en gustativ aversion, forlyder det, at produktet i stedet med fordel kan anvendes som kontaktlim.

  10. jeg havde slet ikke noedvendigt at laese avisen den dag, for med det samme jeg ankom paa arbejde blev jeg bombarderet med spoergsmaal om hvad i alverden danskerne havde gang i. Det kunne jeg af gode grunde ikke svare paa! :)

  11. Man skal aldrig tro på, hvad man læser i pressen... ;-)

    Jeg burde jo i høj grad gøre forsøget, men af en eller anden grund har jeg aldrig haft lyst. Måske fordi flere af mine engelske bekendte får helt forkerte udtryk i ansigtet, når jeg nævnet ordet Marmite... ;-)

    Vidste du i øvrigt, at Marmite er "hot" i England og ét af de "design-ikoner", der er brugt på et utal af genstande?...

  12. Det må være nogle troløse engelske bekendte, du holder dig, Mia :-)

    For mig er Marmite noget af det engelskeste engelske, der findes!

Skriv en kommentar