Forstads-Versailles

Frøken Gowings har en, for sin alder, sær interesse i haveeffekter. Havenisser, muslingeskalsklædte vindmøller, vinddrevne "save, save brænde - mænd", damme med fisk, åer og kanaler ville lynhurtigt holde deres indtog, hvis hun havde magt, som hun har agt.

Til sin fødselsdag indgik hun og hendes mor et kompromis om at ønske sig et springvand til vores regnvandsdam.


Sært nok er vi alle vildt begejstrede, så hun har det nok ikke fra fremmede.

Kategori: ,. Bookmark permalink.

7 Kommentarer til Forstads-Versailles

  1. Måske skulle du tilskynde hende til at få et endnu større bassin. Desto mindre græs er der jo at slå.

  2. Eric, nu må vi se hvad naboerne siger :)

  3. Det afbildede springvand vil gøre naboens have smukkere :)

  4. frk Gowings er en frøken efter mit hjerte. men knap har jeg med ladt pistol fået C til at montere et springvand i vores nye SØ førend jeg læser, at åkander og nøkkeroser besvimer, hvis de ser springende vand.
    frk Gowings og jeg har vores udfordringer.

  5. Ja Donald, men naboens have vil også blive en god del mindre.

    Her må åkander og nøkkeroser lægge nykkerne bort og vænne sig til de nye forhold. Kampen er tabt.

  6. Jeg tror jeg tidligere har skrevet det (men måske blogspot har glemt det) - så kunne det jo tænkes at også naboen vil blive glad for, at der var mindre græs at slå og at han hellere end gerne vil bygge en forlængelse af springvandsbassinet ind i sin have :)

  7. Det er rigtigt Donald, Blogspot har slettet alle kommentarerne, undtagen de tidligste. Men tak for at gentage din bemærkning når nu Blogspot ikke længere kan huske den :)

Skriv en kommentar