Luxembourghaven

Alle, der er vokset op med Ludwig Bemelmans tegninger og Piet Heins oversættelse af den lille franske kostskolepiges hverdag og sammes afbræk i form af en blindtarmsbetændelse, kender til haven. Paris' have.


I modsætning til andre parker og haver i Paris er Luxembourghaven mere folkets park. Eller sådan opleves den ihvertfald af deres udsendte. Udover et fåtal af bænke er der et righoldigt antal stole i enten fast ligge- eller siddepositur til fri afbenyttelse og flytten rundt i hele parken efter behov. Stadigvæk afpatruljeres parken af gående gendarmer, to og to, og palmerne giver hele haven et eksotisk præg.


Til forskel her fra andre parker i storbyer hvor Gowings har været såsom London, New York, Barcelona og Rom, så sidder duerne pænt på græsset trods et utal af statuer og balustre spredt udover hele haven.


Forklaringen er ligetil; se godt på billedet nedenunder: her antydes en helt ny betydning af hårnåle - og andre steder - spidse albuer.


Ingen roser uden torne...

Kategori: ,. Bookmark permalink.

7 Kommentarer til Luxembourghaven

  1. Har ikke været der, men det lyder dejligt, og det er sandelig en bedrift at dressere duerne.

  2. Det er det også Eric. Og ikke én due havde lyst til sidde på sømmene på statuernes hoved og skuldre. Om sømmene så forskønnede samme kan diskuteres.

  3. Det er da en effektiv tornekrone. :-)

  4. Det minder mig om en kørelærer, som sagde at han havde været så stresset, at nerverne voksede ud mellem håret.

    Due-spir har jeg set andre steder, kan ikke lige komme i tanke om hvor i København eller Hillerød. Jeg synes det er synd for duerne :)

  5. Men også på statuer, Donald?

  6. Spidse søm som bevirker at duerne ikke lander dér: Nej ikke på statuer, ikke som tornekroner eller nerver, der vokser ud af hovedet på en statue!!!

Skriv en kommentar