Deres udsendte har været en tur i byernes by, og denne gang er det ganske vist. Jeg kan sagtens følge dem, der skuffede udbryder, at Mænd af Betydning er ved at udarte til en rejseblog. Dette er vi opmærksomme på og normale tilstande kan forventes at indtræde henover sommeren.
Når man er kommet sig, og har hulket færdigt over Jim Morrisons triste skæbne, ved mausoleet på Pere Lachaise kirkegården, er det tid at bevæge sig videre. Over på den anden side af floden, hvor 'De voksne' ligger begravet. Samuel Beckett det gamle syrehoved ligger her. Og Jean Paul. Sidstnævnte har fået selskab af fru Simone. Eller skulle man hellere sige frøken? Ingen af de to titler passer vist her. Hvad alle busbilletterne med en lille sten ovenpå skal gøre godt for får står hen i det uvisse.
Af Sartre har jeg læst én bog: 'Kvalme'. En udmærket roman med undtagelse af en lille detalje: kapitlet - efter hukommelsen - hvor vores hovedperson går ind i en park og har en åndelig oplevelse med træerne, og som skal tjene til at redegøre for eksistensialistiske grundbegreber, er rent ud sagt en rædselsfuld og nærmest ulæselig tekst - kedelig - hverken mere eller mindre. Undskyldningen kunne være, at det vistnok er Sartres første roman. Læs bogen og spring dette kapitel over.
Charles Pigeon ligger også begravet her, og hvis du ligesom jeg ikke kender ham, så kan man jo ihvertfald anerkende hans bidrag til sin egen samtid i form af en ikke-eksploderende cykellygte. Noget der må have haft en vis indflydelse på datidens oplevelse af cykling efter mørkets frembrud. Man ser annoncen for sig, ikke? Hvad du ikke kan se for dig er Charles familiegravsted, så det kan du se herunder.
Hvis man er så heldig, at solen skinner, imens man går rundt blandt de beskedne, ydmyge familiegravsteder, så er motiverne legio i form af de små glasmosaikker der smykker bebyggelsen.
Men, men, men, som på alle store kirkegårde er der et monument, der rejser sig over dem alle. Et monument der vidner om sand heltedåd og uselvisk gerning for menneskeheden - således også på Montparnasse kirkegården. Lige der fældede Gowings en tåre og stod lidt alene med blottet hoved ved gravmælet, efter at de andre var gået videre...
Dejlig tur i den, til tider, stille verden - sig mig er der ikke vinkler på gravstedet
Nej, Goodknight, og dem kan man godt savne. Klædelig diskretion måske og uhørt i vor tid; der ville man sikkert have placeret en C 11 i bronze ovenpå :)
Det glæder mig, kære Gowings, at du har haft en uforglemmelig rejse til M. Citroëns gravsted. Du er priviligeret af være i besiddelse af et af disse moderne farvefotografiapparater.
Tak, det var meget rørende endelig at stå der selv. Og ja, det hele kommer sig af, at man har fået sig en smart telefon. Jeg kan ikke finde ud af at tage telefonen, men den har et glimrende kamera, synes jeg.
Hvis Mssr. Pigeon (Hr.Due) levede i lyset af en cykellygte (er det karbid-lygter?) mon han så døde af at ligge for længe stille for billedhuggeren, der lige skulle for-evige ham? Det er et godt stykke skulptur-arbejde, der er udstillet, man kan sådan set godt sætte sig ind i mandens dødsangst.
Citroën fortjener at ligge på samme kierkegaard som Frederic Chopin. Og mange andre store klassiske komponister.
Ja, Donald, man formelig vadede rundt i berømtheder. Pigeons gravmæle vidner om en mand, der går enegang i det mindste - aldrig har jeg set noget lignende.