On the road

Wroom Hvis nogen skulle have fået indtryk af at denne blog skrives af et par indadvendte skrivebordsteoretikere, som på intet tidspunkt bevæger sig uden for studerekammerets kvalmfulde mure, kan jeg oplyse at dette ingenlunde er tilfældet.

Uhørt tidligt lørdag morgen lod jeg mig således afhente ved min hoveddør af Gowings' limousine med indehaveren selv ved rattet. Planen var i fællesskab at gøre en rejse til Vesterhavet for undervejs at samle indtryk, inspiration og viden, dels for vores egen fornøjelses skyld, dels – og først og fremmest – til glæde for vores omfattende læserskare.

Behændigt snoede Gowings køretøjet gennem trafikkens hvirvler og gjorde først holdt, da vi med frydeskrig havde erobret en parkeringsplads bag Ribe Domkirke (jeg tillader mig her at se bort fra et kort ophold på en rasteplads på Fyn hvor vi indtog et par sammenlagte rundtenommer med ost, baseret på fru G's legendariske hjemmebagte rugbrød, efterfulgt af kaffe samt nogle yderst vellykkede blåbærmuffins, hvis oprindelse min beskedenhed forbyder mig at nævne).

KolvigEt måltid indtaget

Beklageligvis var domkirken i Ribe på det skammeligste plastret til med byggestilladser og misfarvede presenninger. Vi valgte derfor i stedet at tage selve den gamle købstad nærmere i øjesyn og noterede os med tilfredshed de dekorative bygninger, de toppede brosten og den imødekommenhed hvormed lokalbefolkningen tog imod os – ikke mindst på den fortræffelige restaurant Kolvig hvor betjeningen virkede både venlig og oplyst. Ingen af os kunne modstå menukortets vadehavstapas – en funky, opdateret udgave af den famøse kroplatte, som ifølge salig Roy Hurtigkarl kun er for plattenslagere. Men tallerkenen med udvalgte havdyr i beherskede mængder levede helt op til forventningerne på samme måde som den ledsagende Brown Ale fra Ribe Bryghus. En ypperlig øl!

Henne Mølle Å BadehotelUdsigten nydes efter vellykket parkering

Endemålet for dagens ekspedition var Henne Mølle Å Badehotel som ligger et stenkast fra det frådende Vesterhav, men forinden nåede vi at inspicere feltmarskal Rommels to kanonbunkere ved Blåvand som til alt held aldrig nåede at blive taget i brug inden befrielsen og til endnu større held aldrig blev udbygget til de 15 bunkere, som skulle have udgjort Tirpitz-stillingen. De utallige bunkere på den jyske vestkyst er som bekendt gjort af uforgængeligt materiale og vil i al evighed skæmme det smukke landskab og på en højst ubehagelig måde minde følsomme beskuere som Gowings og mig om en gruopvækkende periode i historien.

Vi nåede at ryste den forstemmende oplevelse af os med en pelikanblæsende vandretur på den overdimensionerede strandbred ved hotellet, inden vi omklædte og spændstige kunne gå til bords og indtage den delikate menu, som det vil føre for vidt at beskrive i detaljer. Dog vil jeg ikke undlade at nævne at det både for Gowings' og mit vedkommende var første gang, vi oplevede en jomfruhummer garneret med blæksprutteblæk.

Henne Mølle Å BadehotelBloggeren gør nyttige notater på sit hotelværelse i PH-lampens skær

Hotellet er oprindelig tegnet af Poul Henningsen i 1935 og siden restaureret og udvidet med særdeles heldig hånd. Også vi Mænd af betydning havde heldet med os, eftersom vores værelser begge lå i den nyeste og derfor mest komfortable fløj. Oven i købet var mit værelse udstyret med udsigt gennem ovenlysvinduerne direkte fra elevationssengen til stjernehimlen. Gowings bar misundelsen med ynde.

En mand af betydning skuer ud over det frådende Vesterhav En mand af betydning skuer ud over det frådende Vesterhav

Et skoldhedt styrtebad og endnu en tur på stranden i den store føntørrer inden morgenbuffeten var en selvfølge. Herefter kurs hjemad, dog ikke uden at vi forinden havde beset den tyske gravlund i Oksbøl, Vadehavet, Koldinghus – og ikke mindst sidstnævntes forrådskælder, som nu rummer en rustik frokostrestaurant.

Alt i alt små tusind kilometer gennem det danske efterårslandskab på to dage med Van Morrison og Ry Cooder som diskret underlægningsmusik for åndrige samtaler mand og mand imellem. Kort sagt, jeg kan til hver en tid anbefale Mænd af betydnings behagelige selskab.

Desuden kan jeg tilslutte mig den herre, der havde hævet det poetiske niveau i Henne Mølle Å Badehotels gæstebog med den rammende karakteristik: 'En perle i intetheden'.

Udeladte billeder og begrundelsen herfor
Ribe Domkirke: Alle ved hvordan den ser ud, og hvis ikke kan man jo bare slå det op på nettet.

Koldinghus, Tirpitz-stillingen, den tyske gravlund i Oksbøl: Samme årsag.

Vores måltider: Hvorfor opildne til brødnid?

P.S. Til dig der nåede så langt: Beklager, det kunne ikke gøres kortere.

Kategori: . Bookmark permalink.

18 Kommentarer til On the road

  1. Peter Pedal

    Tak for den billeddannende beretning og de tekstuelle billeder.

    Jeg har bare ét spørgsmål: Hvad i alverden er en krop-latte?

    Du skriver, at den er famøs, men jeg kender den ikke.

  2. En krop-latte er den hjemlige udgave af en body tequila, og når du ikke kender den, må det være fordi du endnu er så ung.

  3. Peter Pedal

    Hmm. Godtaget.

    Men hvis en café au lait er kaffe med mælk...hvad er en Cabriaulait så?

  4. Tak for et herligt roadshow. :-)

  5. Stemningsfuldt uden overkulørte illustrationer og turen har nu engang den længde, den har. Intet kan som det rigtige hav give ro i sjælen.

  6. @Inge: Det var hyggeligt at have dig med på bagsædet :-)

    @Eric: Så sandt som det er skrevet! Og det skulle ikke genere mig at gøre turen om inden alt for længe.

  7. Hvad kan man sige? Tak for turen og glæder mig til den næste...

  8. Gowings, næste gang filmer vi!

  9. Bortset fra at der også mangler billeder af Tirpitz Stillingen på da.Wikipedia, så er der billeder nok i sprogets krinkelkroge. Beretningen bringer mange minder frem + et spørgsmål:

    Hvordan i al verden kunne tyskerne (med hjælp fra Danmarks Cementfabrikker, gætter jeg) lave cement, der holdt så godt og så længe, evigt er måske en lille overdrivelse, men alligevel, man vil jo nok kunne spore cementen som en uregelmæssighed i lagene, når man om 400 millioner år undersøger hævet havbund i fremtidens Pyrenæer og hvad de nu kommer til at hedde, bjergkæderne rundt om på Planeten.

    Holdbarheden kunne passende være overført til Storstrømsbroen eller Storebæltstunnelen og andre broværker, som jo allerede nu er kendt for at lide skade når det stormer, regner eller er koldt.

  10. http://upload.wikimedia.org/wikipedia/de/2/26/Tirpitz_heute.jpg

  11. @Donald: Jeg medgiver at jeg måske var lidt stor i slaw'et med hensyn til bunkernes uforgængelighed, men jeg har lært at den slags fremmer forståelsen. Hvad tyskerne har hældt i cementen unddrager sig også min viden, men de har jo ry for at være et grundigt folkefærd i ét og alt.

    Tak for billedet af Tirpitz-stillingen. For en ordens skyld skulle man måske tilføje at glaskuplen er museumsfolkenes påfund. Det var her der skulle have været et pansertårn med to gigantiske kanonrør af hårrejsende kaliber, hvis byggeriet var blevet fuldført.

  12. Donald og Cummings: Bunkernes holdbarhed skyldes åbenbart ikke så meget cementblandingens komponenter, som den måde de blev støbt på. Det kan læse mere om her:

    http://ing.dk/artikel/131989-hvorfor-klarer-de-gamle-betonbunkers-sig-saa-godt

  13. Mange tak, Gowings! Hvad skulle vi dog gøre uden nettet :-)

  14. Det er rigtigt. Jeg husker dog, at man for en årrække siden faktisk havde en ide om at bunkerbetonen havde særegne egenskaber - og at forskere af samme grund havde stor fokus på denne. Det må være gået i sig selv igen.

    Den hårdnakkede myte, om at de danske arbjdere saboterede altlantvoldens opførelse ved at hælde sukker i betonen, kan ihvertfald aflives.

  15. sikke en dannelsestur!
    og sikke et fantastisk billede af en mand af betydning med måne. om jeg så må sige.
    C og jeg besøgte Tirpitz i juli. jeg husker bedst vandpytterne i cirkulære plancheudstilling, den hårde bænk i filmforevisningen, skiltet, der advarede om nedstyrtningsfare samt fraværet af en forfriskning.

  16. Ja, Regitze – i sandhed en kold og klam oplevelse. Men som Gowings og jeg sagde til hinanden, mens vi trampede rundt i diverse vandansamlinger: 'Pyt!'

  17. Jeg gik til hotellet designet af Poul Henningsen og så nogle pæne lamper, kan du læse mere om det her

Skriv en kommentar