Synkronicitet II

Nå, men jeg må vel hellere ryste op med eksempel 2 på højst ejendommelige sammentræf. Det handler om Leonard Cohen, som jeg først her i min fremskredne alder har fået øjnene (det vil sige ørerne) op for. Dengang det hørte med til almindelig dannelse at være henført over hans slæbende sangforedrag, var jeg for rastløs til at høre efter og mente vist at chefsangskriveren i Beach Boys var en større poet. Men bedre sent end endnu senere.

Historien begynder med at en af denne blogs flittige kommentatorer henleder min opmærksomhed på albummet Songs From The Road, som er en koncertopsamling fra Leonard Cohens verdensturné 2008-2010. Én ulykke kommer sjældent alene, tænkte jeg – Leonard Cohen og så oven i købet live! Men somme tider skal man udfordre sig selv, så jeg satte jeg mig til at lytte. Efter to minutter var jeg Leonard Cohen-fan.

Dagen efter kommer huset frue, som er en rutineret loppemarkedshaj, hjem fra et raid og præsenterer dagens høst, heriblandt filmen The Queen fra 2006 (5 kroner), hvor Helen Mirren skulle være helt formidabel som Elisabeth II. Vi smider den i dvd-afspilleren samme aften og sætter os til rette i chesterfielden, og efter først at være blevet truet på livet hvis vi på noget tidspunkt så meget som overvejer at kopiere noget som helst, følger den sædvanlige stribe af uvedkommende trailere for andre film. Dem spoler jeg almindeligvis forbi, men nu sad jeg lige så godt og orkede ikke at række ud efter fjernbetjeningen igen, og som en anden mønsterforbruger lader jeg mig villigt forsinke af dvd-producentens overdrevne anprisninger. Hvad sker der så? Trailer nr. 3 er en reklame for dokumentarfilmen I'm Your Man som jeg (kald mig bare ignorant) ingen sinde før havde hørt om, og som skildrer Leonard Cohens liv og karriere.

Den skal jeg da se hvis den er bare halvt så god, som traileren lovede.

Bonus for andre Cohen-fans.