Har jeg mon en skriveblo ...

De higer og søger ...
Af uransagelige årsager har hverken skiftende årstider eller regeringer kunnet drive mig til tasterne i umindelige tider, og lige så længe har jeg diskuteret med den gode Gowings, om det er præstationsangst eller slet og ret en skriveblokering, der måned efter måned har afholdt mig fra at ytre mig gennem det skrevne ord. Selv hælder jeg mest til det sidste, om end diskussionen forekommer en kende akademisk. Enhver, der har eller har haft en skriveblokering, ved lige så godt som jeg, at der er tale om et synonym for dovenskab.

Hvorom alting er kan livets forunderlighed og uforklarlige tilskikkelser som regel og trods alt anspore mig til at nærme mig det støvede tastatur. Således har jeg inden for den sidste uge været ude for to tankevækkende oplevelser, som jeg ikke længere formår at holde skjult for offentligheden, men tværtimod ser mig nødsaget til at dele. Begge tildragelser kan, afhængigt af livsanskuelse, opfattes som højere magters indblanding i jordelivet eller som tilfældighedernes spil.

1) For rundt regnet en menneskealder siden så jeg filmatiseringen af Anne Tylers roman Turist ved et tilfælde. Filmen gjorde indtryk, ikke mindst på grund af William Hurts overbevisende fremstilling af hovedpersonen, og jeg tænkte, at det var en film, jeg ville gense engang ad åre. Herefter skænkede jeg den ikke en tanke og stødte ikke på titlen igen, før jeg i sidste uge tilfældigvis læste en artikel af Nick Hornby – en af mine klare favoritter i det skrivende selskab – der i den grad berømmede Anne Tylers forfatterskab. Det gav mig lyst til at stifte bekendtskab med Turist ved et tilfælde i romanform, så jeg skyndte mig hen på biblioteket, der havde et skævt og gulnet eksemplar af værket fra 1986, som jeg hjemførte i triumf. Dagen efter skulle jeg hen på det lokale møntvaskeri for at blive en større bunke vasketøj kvit og tænkte, at jeg passende kunne tage biblioteksbogen med mig for at have noget at læse i, mens maskinerne snurrede. Desværre var den indledende vasketøjssortering åbenbart så opmærksomhedskrævende, at jeg glemte alt om bogen og kom af sted uden. Jeg stod dog ikke og manglede læsestof. Dette ganske særlige møntvaskeri har nemlig et sprængfyldt 1-reolers bibliotek med en unik systematik, hvor vaskende og tumblende kunder kan søge adspredelse og fordybelse, og somme tider kan man være heldig at gøre et fund i trængslen på hylderne. Og gæt så, hvad der stod på den første bogryg, mit øje skuede: Turist ved et tilfælde.

2) Må vente til næste indlæg, men i mellemtiden er du velkommen til overgå mig med egne eksempler, gerne suppleret med eventuelle overvejelser om denne form for synkronicitet. Forsyn eller tilfældighed?

Kategori: . Bookmark permalink.

12 Kommentarer til Har jeg mon en skriveblo ...

  1. Synkroniciteten er imponerende, det er skæbnens måde at vise os, hvem der bestemmer.

  2. Cummings. Jeg er en stor tilhænger af tilfældet og tilfældigheden. Det pudsige tilfælde. Det overraskende tilfælde osv. Som i dit eksempel. Men jeg er for længst holdt op med at tillægge det anden betydning end tilfældigheden. Det gode ved tilfældet er netop, at man kan tillægge den betydning, der passer én. Man kan tillægge det en mening - lige fra kaosteoretiske ud- og indviklinger af tilfældets bestemmelse til det guddommelige terningekast. Mit liv har været og er fuld af tilfældigheder - og det har været en slags garanti mod den værste kedsommelige forudsigelighed. På godt og ondt.
    Apropos skriveblokering kom jeg til at tænke på Klaus Rifbjerg, der som ganske ung mente at være ramt af en sådan blokering. Han opsøgte en psykoanalytiker, vistnok ham Vangsgaard, der kurerede Rif ved at sige til ham - citeret efter hukommelsen: Du fejler ikke en skid! Gå hjem, sæt dig ned og skriv! Så var han - som bekendt - kureret...

  3. Nu ligger der vil ikke noget i titlen på omtalte roman og så dit indlæg her, kære Cummings?

    (Undskyld, det var bare så fristende...)

  4. Jeg er en planlægger, som prøver at undgå det uforudsete, men elsker gode tilfældigheder, og skønt jeg planlægger nok så meget, har mit liv i afgørende spørgsmål været styret af tilfældigheder.

    Hvis du ikke havde planlagt at læse "Turist ved et tilfælde," havde det ikke været et sjovt tilfælde, at bogen befandt sig i møntvaskeriets bibliotek.

  5. @Uden Relevans: Nemlig! Måske viser det sig, at det er vaskeriejerne, der har fat i den lange ende, når alt kommer til alt.

    @capac: Også jeg er skeptiker af natur, og jeg tror vores respektive cv'er er værdige konkurrenter, hvad tilfældigheder angår. Alligevel kan jeg ikke lade være med at undre og glæde mig over, at så spidsfindigt et sammentræf som det anførte har krydset min jordbundne vej.

    Tak for Rifbjerg-anekdoten. Jeg er helt enig i substansen, men det kommer ærlig talt bag på mig, at Rifbjerg på noget tidspunkt skulle have troet, at han var ramt af skriveblokering :-)

    @Gowings: Den antagelse kunne meget vel gå hen og blive til virkelighed ...

    @Eric Bentzen: Jeg vil næsten tro, at hvis man foretog en rundspørge, ville de færreste kunne komme uden om, at tilfældigheder ikke sjældent har spændt ben for deres planer, og det er endt med at tælle på positivsiden. Det håber jeg i hvert fald.

    Under alle omstændigheder synes jeg, det er et sjovt tilfælde, at møntvaskeriet overhovedet har et bibliotek, og jeg ville ønske, at ideen ville brede sig :-)

  6. Peter Pedal

    I containeren så jeg i dag en bog med titlen 'Den tavse mand' af Maurice Walsh.

    Jeg har dog oplevet ret vilde sammentræf - og så nogle andre, der kunne forklares.

  7. Peter Pedal

    Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, som har løftet fastnet-telefonrøret for at ringe til en ven, jeg ikke har talt med i dagevis - og i det samme øjeblik ringer telefonen.

    Nutildags kan det foregå ved, at man sidder og er igang med at skrive en smes - og så ringer vedkommende.

  8. Peter Pedal

    Øh...den film...'The accidental tourist'...nu har jeg set nogle minutter af den.

    Er det hele så afdæmpet og...aehm...ja, altså...lige lovlig afdæmpet? :-)

    Jeg er måske mere til komedier i stil med 'Sideways', som er lidt lettere.

  9. @Peter Pedal: Kald den bare kedelig. Ingen biljagter og blowjobs.

  10. Jeg frygter min kommentar blev opslugt ved en tilfældighed.

    Men jeg prøver igen! Det, der er tilfældighed, er det samme, som skaber frihed og noget at vælge imellem. Men når vi møder det, som CGJung kalder synkronicitet, sammenfald, der er bemærkelsesværdige, er vi tilbøjelige til at opfatte det som forsyn, skæbne eller højere magter; det er min måde at sige det samme som Capac.

    Men jeg kan bare ikke lade være med at sætte tid i forbindelse med tankeverdenen (også kaldet indre univers) med billeder og gestalter, historier, som vi kan "rumme" i vores bevidsthed som en slags billede. Der er noget med kreativitet og tid - tanker kan være udenfor tid. Den tid, det tager at få idéen til "Lego-klodser" eller en symfoni, kan ikke måles i sekunder. Kan det så være et argument for, at tilfældigheder ikke er tilfældige?

    Det ved jeg virkelig ikke, jeg tænkte bare højt i nogle sekunder og det er vel lidt tilfældigt, hvad jeg kom til at tænke på :)

  11. Tak for endnu et filosofisk bidrag, Donald. Du er altid velkommen til at tænke højt her :-)

Skriv en kommentar