Det ligger mig fjernt at fornægte eksistensen af vores fordøjelsesproces og hvad deraf følger, men jeg finder det belastende at skulle pløje sig igennem oceaner af sidstnævnte dagen igennem, hvor end man færdes. Sagt på en anden måde: Som landet ligger lige nu, er der urimelig meget afføring i det offentlige rum – ikke mindst på mediefronten.
Som medlem af Coop Danmark er jeg en trofast og for det meste udmærket tilfreds læser af Samvirke, som plejer at være fyldt med interessante og relevante artikler. Det er sådan set også i orden med mig at lave et temanummer om fordøjelse og kalde det 'På spanden' for lissom at få alle med. Men behøver forsiden at være et foto af den nederste halvdel af en kvinde siddende på den omtalte spand med trusserne nede om hælene? Me thinks not, som vi siger på alderdomshjemmet.
Jeg synes heller ikke det er nogen bemærkelsesværdig god start på en lørdag at tænde for P3 og høre værten fortælle at han 'gav den fuld skid' til en fest, og dagen efter var han 'lige til at lukke op og skide i'. Jeg mener: værten.
I går aftes satte jeg mig som så mange andre fuld af forventning til at se første afsnit af Forbrydelsen III og glædede mig til igen at være i selskab med min helt, den skarpe og skrappe Sarah Lund. Hvad sker der så? Første gang hun toner frem på skærmen, kommer hun ud fra et toilet i færd med at lyne bukserne op til akkompagnement af en brusende cisterne i baggrunden. Helt ærligt. Hvilket minder mig om dengang Matador skulle sættes op som musical, og den eneste betingelse, stykkets ophavskvinde Lise Nørgaard stillede, var: 'Bare de ikke skal sidde på lokum'. Den var nok ikke gået i dag.
Og sådan kunne jeg blive ved, men jeg skal nok stoppe nu. Man vil jo nødig beskyldes for at være blevet et surt, gammelt [indsæt selv et passende skældsord].
P.S. For det tilfælde at der skulle være et yngre menneske, der har forvildet sig ind blandt disse formørkede synspunkter, nævner jeg lige, at overskriften refererer til et fast udtryk hos en person (spillet af Buster Larsen) i et satirisk lørdagsprogram i tv engang i slutningen af 1960'erne. Klik her, hvis du tør.
Kategorier
- Accessories (10)
- Beklædning (6)
- Biler (19)
- Bøger (12)
- Citroën (10)
- Design (12)
- dvd (2)
- Dyr (1)
- Erindringer (26)
- Film (23)
- Forandring (43)
- Gør-det-selv (22)
- Historie (13)
- højtider (10)
- Indretning (4)
- Intermezzo (12)
- Jul (88)
- krimi (2)
- Kulturhistorie (37)
- Links (5)
- Mad (1)
- Medier (12)
- Mekanik (5)
- Mode (5)
- Musik (32)
- Mænd (25)
- Nytår (3)
- påske (3)
- Rejser (32)
- Samfund (26)
- Samtid (32)
- Samtidshistorie (8)
- Sprog (2)
- Stemning (51)
- Sundhed (4)
- Tant og fjas (40)
- Teater (1)
- Tips & tricks (1)
- traditioner (12)
- TV (19)
- undren (12)
- Videnskab (8)
- Værktøj (3)
- Årstid (51)
Din posting om flødeskumskager er interessant.
Jeg vender tilbage real soon now med et par betragtninger.
..
On an unrelated note: Hvorfor har du aldrig kritiseret gen-opblomstringen af ordene 'skidegod' og 'skidesød' på bloggen?
Nå, det var de flødeskumskager, vi kom fra. Jeg synes ikke du skal skrive mere om dem, for de vækker en craving hos mig, som jeg forsøger at glemme permanent.
Kære Cummings, det skal aldrig ske igen...
Kære venner, tag det roligt. I et lille, lukket, ikke-licensfinansieret selskab må man sige og skrive hvad som helst. I juridiske kredse ville man tale om nødvendigheden af at sondre, men det kan vi komme ind på en anden gang.
Jeg holder også benævnte tidsskrift fra kooperationen, og da jeg så forsiden, tænkte jeg: Nå, nu får vi så et tema om den aktuelle krise, hvor vi alle er på spanden, mere eller mindre. Men nej.
Om fækaliseringen af sprogbrugen er mere udbredt nu end tidligere, skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg er ret sikker på, at gamle Freud ville kunne have fået en masse ud af analfikseringen, den økonomiske smalhans osv. Jeg vil blot nøjes med at sige: Lort nok.
Efter den omtale er min sorg over ikke at abonnere på Coop-Samvirke dæmpet rigtig meget. Sarah Lund kunne jeg slet ikke følge med i. Det virkede som om det handlede om at præsentere en masse forbrydelser og angst, i stedet for opklaring og solskin.
Jeg kan tåle meget, men kan godt mærke den biologiske reaktion på skrappe lugte, og andre menneske-indtryk, som signalerer fare.
Jeg har fulgt med i DR-K docu "Kirurgiens Historie" og kunne ikke lade være med at beundre de kirurger, som hjælper folk med smadrede ansigter. De sværeste tilfælde er vanskelige at hjælpe, og der er mange selvmord. Kirurgen lod sig hjernescanne, mens han så på billeder af skadede ansigter, og det var tydeligt at han blev påvirket.
Min pointe er, at man reagerer på de biologiske signaler, også på faeces, og at det kun kan mildnes lidt ved bevidst holdning til det. Men det er også bedre end bare at være offer for (sk...)smarte mediemennesker hele tiden :-)
@capac: Én ting er sikker: den sproglige fækalisering blandt studieværter er i overhængende fare for at løbe løbsk ...
@Donald: Det er muligt at det er mig, der er for sart, men jeg tvivler på at jeg kan ændre på det. Og jeg orker ikke ørepropper :-) Med hensyn Forbrydelsen er det måske for tidligt at bedømme den efter første afsnit, men jeg synes også det var en rodebutik. Og jeg kunne meget bedre lide den gamle sweater.
Som naboens fireåring nettopp uttalte: Tiss! Bæsj! Promp! Så er det sagt!
@livet leker: Jeg er tilbøjelig til at give ham/hende ret (bortset fra at jeg ikke aner hvad 'promp' betyder, og Google Translate nægter at oversætte det!)
Prut?
Svaret blæser i vinden ...