Så er det 72 år siden, Luftwaffe startede bombningerne af London. Det vil sige, at hvis der var et barn tilstede, som stadig kan huske Blitzen, så er vedkommende nok 80 år idag. Da jeg bliver født, er det (næsten) 72 år siden Dalton brødrene bliver skudt, pånær Emmett der ryger i spjældet.
Tid og tid er ikke den samme ting. Der er noget tid idag, der var noget igår og så er der selvfølgelig noget imorgen, som vi måske husker - og meget som forsvinder. Når man er fem år gammel, så er der hundrede år til man bliver ti år - når man er halvtreds, er der forbavsende kort tid til man bliver tres. Nogen i min meget nære omgangskreds mener, at mit fysiske jeg kolliderer med mit mentale jeg, den dag jeg får taget mig sammen til at fylde halvtreds. Nogle nævenyttige typer nævner ligefrem Doppler-effekten. Selv glæder jeg mig til, hvad hvert årti må byde på - kvinderne på min egen alder har f. eks. aldrig set så godt ud (det siger vi midaldrende mænd til hinanden, når I ikke er der, at I ved det). Man skal bare huske at være her indimellem - også i 'halvmånetiden'. (Pardon my french) så
Det er søndag d. 26 august og jeg står her med den ene af penneførerne på 'Mænd af Betydning', en blog uden betydning. Er der hul igennem? dong, dong! Ok, vi starter:
- Hvad mener du helt præcist med at
-Jeg tænker bare, at det virker så opkørt, det der med at leve som om dagen idag er den sidste og alt det der.
- Skal man så bare fise den af og sove livet væk?
- Nej det var ikke det jeg mente, men hvor fedt er det at lave noget exceptionelt, når alt hvad du laver hele tiden er exceptionelt, udvalgt og taget stilling til?
- Det er jo heller ikke det, der menes!
- Nej, jeg ved det godt, det virker bare så hysterisk.
....
- Men bliver det hele så ikke bare leverpostej
- nej det er vigtigt at have noget at glæde sig til. Man skal ikke forveksle det ikke at leve i halvmånetiden med at glæde sig til at noget skal ske. Jeg glæder mig hele tiden til noget, men det er svært at glæde sig til en almindelig mandag. Det gør ikke noget, synes jeg.
- Hm, Okay. Det er da et synspunkt.
Jeg fangede mig selv i at tænke. "Hun er sgu da okay" om en dame, jeg ikke ville have kigget på for 15 år siden.
Uden relevans, vi må bare håbe, at det også - i et eller andet omfang - holder den anden vej rundt...
Kære Gowings, som du ved, blev jeg født som 50-årig, men har for længst overhalet mig selv indenom hvad angår dokumenterbare leveår. Af erfaring ved jeg derfor, at der ikke sker nogen kollision mellem fysisk og psykisk alder, når man runder det halve århundrede. Hvis de to størrelser fra starten er ude af sync, er realiteten, at afstanden mellem dem forbliver uændret.
50 er jo bare et tal. og en grå ræv er også interessant.. ;-)
smukt, tankevækkende indlæg, Gowings.
jeg har taget dopplereffekt-lignelsen til mig. selv om jeg ikke er helt sikker på, hvor jernbaneoverskæringen præcist lå.
på den anden side ved jeg da godt jeg går i ring, og det gør ingenting.
Det var da både klokt og vakkert. Jeg er verken klok eller vakker, - og jo eldre jeg blir, jo yngre er de mennene jeg kikker på med et skrått blikk. La oss håpe jeg ikke blir særlig gammel, - for da bærer det helt galt avsted.
:-)
Arh, Cummings. Jeg synes nu vi bliver mere og mere i sync med vores alder (hvilken af dem spørger du så...)
I mørket er alle ræve grå, Inge :)
Doppler-effekten er så viseligt indrettet, at man ikke kan overhøre den. Måske har du ikke krydset dit spor endnu, Regitze.
Sludder, du er både klog og vakker Livetleker - og jeg vil æde min hat på, at der er en mand, der håber på, at du bliver gammel :)
Doppelt op med tidens hastighed, når man er blevet voksen og er fyldt 50? Doppler-effekten for menneskealder? Ja, jeg har hørt det hele mit liv og troede ikke rigtig på det indtil for nyligt. Jeg er ikke sikker på om min teori holder, men den går ud på at det er fordi det ikke er så vigtigt at blive noget stort - eller bare blive stor. Det, jeg husker fra i går, er en smuk tur langs havet, mens jeg som barn ville have set stedet med undren og tænkt: Kan det blive mit nabolag?
[...] alt hvad du laver hele tiden er exceptionelt, [...] ja det er jo det, der er problemet. Hvis man nu prøvede at finde et andet sted at gå en tur, så måske - nej det er jo stadig bare en tur.
Når en ringende klokke ved Grønholt Overskæring pludselig lyder som en bøjet savklinge, så kører tiden ikke længere med samme hastighed her og dér; der er nok noget om den alders-Doppler.
Måske man skulle se lidt på det positive: De damer opdager at det kan være en fordel og at de aldrig har set så godt ud (og hvis man siger det, så bliver de vrede! Nå så du synes ikke jeg så godt ud dengang!) De skulle bare vide.
Donald, du er en broder i ånden.