Hu hej, hvor det går...

Vi skildpaddeværter og -værtinder oplever årets gang på en helt anderledes intens måde. Vi levnes hverken rest eller ro. Specielt foråret kan holde os på stikkerne.

 
Man kan måske ane, at en af beboerne er på vej frem af vinterhiet
 i kassens sydøstlige hjørne. Et pulsslag i minuttet.

  • Skal pastickassen med overvintringsbiotopen (sphaghnum) og de overvintrende beboere forblive i udestuen - eller er den for varm, så de må ud i drivhuset?
  • Bliver det nattefrost, og skal kassen i drivhuset så dækkes til? Eller kan den klare mosten en enkelt nat, - to, -tre?
  • Hvis en af beboerne vågner, skal den søvndrunkne så sættes ud i drivhuset, eller skal vi vente og se om frosten kommer tilbage?
Bekymringer, bekymringer, bekymringer...

Kategori: ,. Bookmark permalink.

13 Kommentarer til Hu hej, hvor det går...

  1. Phyyy hvor er der mange svære beslutninger at træffe i en travl hverdag.. :-)

  2. Jamen, det er helt vildt, Inge...

  3. Husk nu, at der skal et skvat sherry i suppen.

  4. Jeg vælger at overhøre den bemærkning, Eric.

    (Iøvrigt har jeg smagt skildpaddesuppe engang, men jeg mener det var havskildpadde - hvilket selvfølgelig ikke gør det meget bedre, i betragtning af at de vel er sindssygt fredede. Men det havde en meget stærk smag - måske blev jeg fuppet og sad og spiste opvarmet cognac, og det er vel OK, når jeg er så dum at bestille skildpaddesuppe, og samtidig har det dårligt over, at de er fredede og sikkert ikke kan holdes i opdræt til formålet. Iøvrigt var det på en fransk restaurant i Puerto de la Cruz, på Tenerife)

  5. man skulle være skildpadde hos jer.
    at tænke sig.. omsorg og ét pulsslag i minuttet. det er lige til at klare.

  6. Ja, husdyr kræver ustandseligt nye beslutninger.
    Er der noget at sige til, at jeg har bortforpagtet svinestalden med plads til 1800 dyr? :-)

  7. Vupti, vupti så har jeg lavet en kasse til med sphaghnum, du siger bare til Regitze.

    Det er sandt Farmer, det ved du om nogen. Men selv om de er relativt nemme at passe, og klarer sig selv om sommeren uden pasning og jo så egentlig også om vinteren når de er i hi, så sætter jeg grænsen længe før 1800 skildpadder...

  8. Puha, jeg tror slet ikke, jeg ville kunne overkommer så store og eksistentielle bekymringer...

  9. Vi er helt inde ved kernen, Nina.

  10. Pyha, jeg er glad for, at Sofus og Miss Mis ikke går i hi ;-)

  11. At dømme ud fra dine billeder, fristes man til at sige, at de måske spreder deres hi udover hele året :)

  12. Kan de ikke tåle frost, sådan nogle skildpadder?

  13. Donald: tåle og tåle. Krybdyr graver sig jo ned for at undgå frosten, ligesom padderne (frøer, tudser, salamandre) m.m. Jeg ved faktisk ikke om de kan klare kortvarig frost, jeg har ihvertfald ikke tænkt mig at teste det...

Skriv en kommentar