Nye tider, hårde tider


Ikke alene er der udsigt til at dette land får en ny regering, men det er ikke usandsynligt, at der også bliver blæst til kamp om værdisættet, der skal tegne kulturpolitik, skolepolitik, socialpolitik - the whole enchilada.

Et af de områder der melder sig i mit hoved er den praktiserede humor - satire vel egentlig - som er praktiseret igennem de sidste ti år. Kan nogen af jer komme på, hvad vi kan definere som borgerlig satire? Altså satire begået af borgerlige møntet på at udstille venstrefløjen. I et forsøg på dette nævner jeg:

a) Berlingskes 'Groft sagt'.

b) Farshad Kholgi's klummer rundt omkring.

c) Bent Jensens svar på modstanderes og kollegers kritik.

d) ...

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at blive klogere på dette emne - har I, derude, supplementer til listen?

I mellemtiden kan vi tage en sang med en mand, der får det svært, nu da DF fomentlig kommer til spille en mere tilbagetrukket rolle. Måske kan han kaste sig over enhedslisten fremover - det synes dog ikke umiddelbart sandsynligt.


(Jeg kan - hvilket næppe er nogen overraskelse - rigtig godt lide Niels Hausgaard)

Kategori: ,,. Bookmark permalink.

15 Kommentarer til Nye tider, hårde tider

  1. Peter Pedal

    Jeg er comedy-freak, og jeg har set meget comedy gennem tiden.

    Ordene 'borgerlig satire' er måske ikke en contradiction in terms, men i praksis er det næsten...

    Man kan sige, at mange borgerlige er meget glade. Og det er jo nemt at være glad, når man griner hele vejen hen til banken - men der er langt fra det glade til det satiriske.

    Eksempler på borgerlig satire:
    - Cirkusrevyens parodi på Helle Thorning for et par år siden - hvor hun blev fremstillet som uduelig, barnlig og latterlig. Jeg kan ikke bevise noget, men man skal alligevel være døv og blind for ikke at kunne se, at andre elementer i Cirkusrevyen i realiteten er stilmæssigt borgerlige.

    - Den amerikanske komiker og talkshow-vært Bill Maher er vist erklæret libertarian. Jeg opfatter ham dog som en nær-skizofren blandingsfigur, som er så splittet i sit hoved (nok også pga. stoffer), at han ikke er til at få hold på. Han har gjort tykt grin med de konservastive i USA, og han har brugt ordene 'a republican bitch' om en amerikansk kvinde. Så man kan sige, at hans libertarianske komik også handler om de borgerlige.

    - En del danske stand-up komikere...hmm...nej, jeg vil ikke rode mig ud i en catfight med folk, der er mere rapkæftede end mig selv.

  2. Købt! faktisk har den politiske 'satire' i cirkusrevyen elementer af at være borgerlig. Det har vi vist også bekræftet hinanden i før :)

  3. Peter Pedal

    PS: Læg mærke til hvordan jeg som en anden kryster undviger fra at definere hvad satire er - og ikke er.

  4. Peter Pedal

    Jeg vil i øvrigt gerne høre andres bud.

    Check evt. http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article1625953.ece

  5. Peter Pedal

    PPS: Kan man forestille sig en borgerlig satire, som sparker opad - eller en venstreorienteret satire, som sparker nedad?

    Og holder comedy i øvrigt ikke op med at være venstreorienteret i det øjeblik der bliver sparket nead?

  6. Peter Pedal, det kommer an på hvad du lægger i at sparke nedad. Nu har jeg valgt Niels Hausgaard som underlægning for posten her. Han er velkendt som venstresnoet, men han sparker da ihvertfald en del - om ikke nedad - så ud til siden.

  7. Efter 5 dages betænkningstid: Pas!

  8. Ja, jeg er heller ikke kommet længere....

  9. Peter Pedal

    Varm anbefaling:

    http://www.youtube.com/watch?v=YUhb0XII93I

  10. Peter Pedal

    PPPS: Jeg har den gode Niels Hausgaard mistænkt for at rejse land og rige rundt og benytte sig af, at han har et captive audience - hvoriblandt der måske er nogle få borgerlige, som er taget ud for at se giraffen. Måske kan han omvende et par DF-vælgere i ny og næ på den måde...måske ikke.

  11. Monthy Python er igen så aktuelle som nogensinde...

    Ad Niels Hausgaard: så kan man bare håbe.

  12. Blot en billedkommentar: Hvad siger mørkets fyrster til hinanden?

    "Så du også myggen? Jeg troede jeg fik den wappet, men hvor er den nu? Har den fået asyl?"

  13. Eric, 'vi lader lige sætningen stå et øjeblik' :)

  14. Det er et godt spørgsmål og du kender flere satirikere end jeg gør - jeg glædede mig over Hausgaard linket. Hausgaard bliver ikke arbejdsløs, og ideerne i sangen er ikke forældede endnu - desværre - der er nok bare nogle navne som skal skiftes ud.

  15. Donald, på en måde håber jeg, og på en måde håber jeg ikke, at du får ret...

Skriv en kommentar