Det var før de nye udstykninger. Nede ved drengehjemmet ved Godhavn trinbrædt. I grøften ind til den faldefærdige gård, der lå for enden af Skovridervænget. Brændenælder så høje som mig selv. Mit lår, knæ og skinneben blev på få sekunder hvidplettet midt i alt det ildrøde - en barnebens mariehøne. En Soldier Blue tuder ikke, når 9 indianere ser på. Det var der, jeg besluttede, at jeg kunne acceptere smerten.
42 år senere luger jeg lidt ukrudt ved tagrendens nedløbs-rør. Jeg tager om en lille-bitte plante med bladene over kryds. Av, for satan! Det gør ondt at brænde sig på en brændenælde. Men jeg har lært at bide smerten i mig.
en barnebens mariehøne.
hvis man krydsede fingre og trak tæerne ind kunne man cykle på den lille hårde sti gennem vildnisset. så skulle man bare ikke stikke dækket i jordhvepsenes bo, der lå midt på stien. det var en barndom, de voksne ikke vidste noget om.
den duftede helt særligt.
Det værste er, at det gør ondt i lang tid efter ...
Hvor er det godt, at du er en barsk Soldier... ;-)
Og sådan kan man på et splitsekund være tilbage i barndommen og være en Soldier Blue igen :-)
Nemlig Regitze, dog hvidplettet på rød bund. Var det simpelthen skovridergården, ruinen for enden af vejen?
Sindsygt ondt, Cummings. I forhold til hvordan jeg husker det, men jeg fik også godt fat. Jeg regnede ikke med at den lille baby-plante var en brændenælde. Det snurrede i fingeren hele aftenen. Bliver man mere pjevset med alderen?
"Og ved du hvad Mia? Det er ikke tårer, hikst! Det er bare fordi, jeg er så gal på brændenælderne!"
Nemlig Madame. Det sker oftere og oftere synes jeg....
Man bliver ikke mere pjevset (tror jeg) men brændenælder, som har stået og børstet lidt op og ned af hinanden har tabt nogle af stikke-nålene. En lille frisk én er mere stikkende. Måske - det er gæt - mindsker nervesystemet smerten, hvis man har brændt hele benet og der ligesom ikke rigtig er noget at stille op, fordi man er Soldier Blue eller fordi Kavalleriet alligevel ikke kan komme lige med det samme?
Donald, det lyder som en plausibel forklaring på styrken af brændenælder. He var der klart tale om en lille purk der bider tænderne sammen så det knaser, fordi han har taget en beslutning :)
det var skovridergården, ja. og den var faktisk ikke helt en ruin - bare autentisk. med dobbeltdas med indlagte familiejournaler, klunkestuer og telefonnummer Tisvilde 2 (kroen havde nummer 1).