Det slår mig, at det efterhånden er en rum tid siden, at jeg har koketteret med min høje alder, og den aktuelle højtid må være en passende anledning til at mindes dengang, der var genudsendelser til. I min barndom kunne man ganske vist (og heldigvis) ikke se Olsen-banden og Barnaby hver eneste lørdag i fjernsynet, men 2. påskedag om eftermiddagen kunne man være stensikker på et gensyn med Fred Astaire og Judy Garland i Easter Parade – i sort/hvid, forstås.
Handlingen springer jeg lige over, for det er selvfølgelig sangen, dansen, koreografien og stemningen, det drejer sig om (hvis nogen skulle være ved at gå til af spænding, er der et minutiøst handlingsreferat her – og det ender lykkeligt!). Desværre har jeg ikke kunnet finde den version af Irving Berlins evergreen, der bruges i filmen, men ellers byder YouTube på et righoldigt udvalg af klip og scener. Jeg ville formentlig få et dødbringende latteranfald, hvis jeg i dag så Easter Parade for første gang, og det har aldrig været meningen med filmen. Så du skal slippe for at blive overdænget med ufrivilligt komiske eksempler, bortset fra dette ene, der viser Fred Astaires suveræne elegance. Man får lyst til at melde sig til et aftenskolekursus i stepdans.
Men Easter Parade er stadig en af filmhistoriens mest berømte musicals, og for særligt interesserede kan jeg anbefale hele historien om tilblivelsen i 3 afsnit, som jeg tilfældigvis faldt over i min søgen – her, her og her.
Skal jeg være brutalt ærlig, kan jeg godt forstå, at DR er gået væk fra traditionen med at vise Easter Parade hvert evige eneste år, men den havde nu noget. Til gengæld har vi passive, nostalgiske dansefreaks så været udmærket tjent med at kunne gense Strictly Ballroom her i påsken. To gange, for at det ikke skal være løgn.
I eftermiddag kommer der ikke noget, der er værd at se, så gå hellere udenfor og nyd det gode vejr i stedet for.
God påske på falderebet.
Kategorier
- Accessories (10)
- Beklædning (6)
- Biler (19)
- Bøger (12)
- Citroën (10)
- Design (12)
- dvd (2)
- Dyr (1)
- Erindringer (26)
- Film (23)
- Forandring (43)
- Gør-det-selv (22)
- Historie (13)
- højtider (10)
- Indretning (4)
- Intermezzo (12)
- Jul (88)
- krimi (2)
- Kulturhistorie (37)
- Links (5)
- Mad (1)
- Medier (12)
- Mekanik (5)
- Mode (5)
- Musik (32)
- Mænd (25)
- Nytår (3)
- påske (3)
- Rejser (32)
- Samfund (26)
- Samtid (32)
- Samtidshistorie (8)
- Sprog (2)
- Stemning (51)
- Sundhed (4)
- Tant og fjas (40)
- Teater (1)
- Tips & tricks (1)
- traditioner (12)
- TV (19)
- undren (12)
- Videnskab (8)
- Værktøj (3)
- Årstid (51)
Arkiv
-
▼
2011
(120)
-
▼
april
(14)
- Lancaster, Hurricane og Spitfire!
- Sikken dejlig sommer vi har haft...
- Easter Parade
- Jeg ku' tude...
- Så kan vi lidt igen...
- Sympati
- Det er de små ting her i livet....Vol. II
- Jesus og Josephine
- Først den ene vej, og så den anden vej...
- A day at the Opera
- Aktivt udeliv...
- En Miss-forståelse
- Kom og og besøg mig...
- Den perfekte værtindegave...
-
▼
april
(14)
Alle numrene kan nydes ganske gratis på Bibliotekernes udmærkede Bibzoom. Her: http://tinyurl.com/3ztoodr
Tak for tippet, capac!
Arh, det havde nu været hyggeligt med Easter Parade på sendefladen. Lidt ligesom Garmisch-Partenkirchen nytårsdag :)
Ja, Gowings – det er godt med nogle holdepunkter :-)
nu er jeg bare sådan helt. hvad?
hvorfor skal jeg være så dårligt opdraget, når I ikke er? jeg har aldrig _hørt_ om Ester Parade før.
nå. men så kan man vende den om og sige tusind tak og glæde sig til at trykke på link med friske øjne i morgen.
Ester Parade.
den slår mit gamle anagramalterego: Esther Knage (en forbyttet hestekragen).
@Regitze: Hvad ester angår (ifølge Wikipedia en kemisk funktionel gruppe, som bl.a. kan dannes ved reaktionen mellem en alkohol og en carboxylsyre) er det nok sikrest at henvende sig til Gowings.
Når Easter Parade er gået hen over hovedet på dig, må det være fordi du er så ung. Eller måske var du bare til rave party.
'Det gode vejr' har, så vidt jeg har observeret, været genudsendt dagligt i påsken - men det går vel også an? ;-)
Ja, Ditte – det er den slags genudsendelser, man bærer over med ;-)