Easter Parade

Det slår mig, at det efterhånden er en rum tid siden, at jeg har koketteret med min høje alder, og den aktuelle højtid må være en passende anledning til at mindes dengang, der var genudsendelser til. I min barndom kunne man ganske vist (og heldigvis) ikke se Olsen-banden og Barnaby hver eneste lørdag i fjernsynet, men 2. påskedag om eftermiddagen kunne man være stensikker på et gensyn med Fred Astaire og Judy Garland i Easter Parade – i sort/hvid, forstås.

Handlingen springer jeg lige over, for det er selvfølgelig sangen, dansen, koreografien og stemningen, det drejer sig om (hvis nogen skulle være ved at gå til af spænding, er der et minutiøst handlingsreferat her – og det ender lykkeligt!). Desværre har jeg ikke kunnet finde den version af Irving Berlins evergreen, der bruges i filmen, men ellers byder YouTube på et righoldigt udvalg af klip og scener. Jeg ville formentlig få et dødbringende latteranfald, hvis jeg i dag så Easter Parade for første gang, og det har aldrig været meningen med filmen. Så du skal slippe for at blive overdænget med ufrivilligt komiske eksempler, bortset fra dette ene, der viser Fred Astaires suveræne elegance. Man får lyst til at melde sig til et aftenskolekursus i stepdans.

Men Easter Parade er stadig en af filmhistoriens mest berømte musicals, og for særligt interesserede kan jeg anbefale hele historien om tilblivelsen i 3 afsnit, som jeg tilfældigvis faldt over i min søgen – her, her og her.

Skal jeg være brutalt ærlig, kan jeg godt forstå, at DR er gået væk fra traditionen med at vise Easter Parade hvert evige eneste år, men den havde nu noget. Til gengæld har vi passive, nostalgiske dansefreaks så været udmærket tjent med at kunne gense Strictly Ballroom her i påsken. To gange, for at det ikke skal være løgn.

I eftermiddag kommer der ikke noget, der er værd at se, så gå hellere udenfor og nyd det gode vejr i stedet for.

God påske på falderebet.