En Miss-forståelse

Hvor gerne jeg end ville være det, er jeg ikke den helt store fan af go'e, gammeldags, engelske whodunit-mysterier:

Man tager nogle personer, anbringer dem på et slot og slår den ene af dem ihjel. Den dræbte findes næste morgen i biblioteket med en kinesisk papirkniv gennem hjertet. Øjnene er opspilet i rædsel. Overbetjenten fra landsbyen tilkaldes, men han vader rundt på den mest fortvivlende måde og ødelægger fodspor og fingeraftryk. Han opgiver ævred og tilkalder Scotland Yard, som omgående indsamler bunker af ligegyldigt bevismateriale. Butleren mistænkes, men ham er det i hvert fald ikke. Så ankommer den excentriske detektiv (eller også er han/hun der i forvejen), og efter endnu et par mords forløb kalder han alle til samling i biblioteket, hvor han efter en lang, fortænkt udredning slår ned på misdæderen, som selvfølgelig er en helt anden end den, man ellers lige troede. Hver gang.

3 x Miss Marple
Miss Marple er en af de excentriske amatørdetektiver med speciale i at gennemskue de mest udspekulerede sammenhænge. Hun har hærget på DR som tv-serie gennem mange år i Joan Hicksons, Geraldine McEwans og Julia McKenzies respektive skikkelser. Men for mig er der kun én Miss Marple:

Margaret Rutherford
Det kan godt være, at de tre førstnævnte damer typemæssigt er tættere på den Miss Marple, Agatha Christie havde i tankerne, men i sammenligning med den festlige Margaret Rutherford forekommer de mig ærlig talt noget kedelige og blodfattige. Men det bliver værre endnu!

Jennifer Garner
Nu skal Miss Marple spilles af amerikaneren Jennifer Garner i en ny Disney-filmatisering. Hun er 38 år, spændstig som en stamkunde i et fitness-center og må nærmest siges at høre hjemme i sildesegmentet, så noget tyder på, at løbet er kørt for den skarpsindige gammeljomfru fra St. Mary Mead, som vi kender så godt. Skal vi nu til at se Miss Marple i bikini kickbokse med skurken? Jeg græmmes – og beder til, at vi slipper for alt for mange detaljer om Miss Marples sexliv ...

Kategori: ,,. Bookmark permalink.

16 Kommentarer til En Miss-forståelse

  1. Heller ikke jeg er til gammeldags (eller nymodens) whodunnit. Når jeg alligevel ser Miss Marple, Monsieur Poirot og hvad de allesammen hedder, så er det på grund af udenomsværkerne og skuespilleriet. Englænderne kan det der med at gøre en i og for sig kedelig kriminalhistorie til en oplevelse i kraft af iscenesættelse.
    Jeg går ud fra alle disse udvendigheder nu vil forsvinde, når Miss Marple amerikaniseres. Stik mig et nummer af Playboy i stedet for...

  2. Så er vi i samme båd. Inspector Morse kan jeg stadig godt finde på at hive ud af reolen og se et afsnit af, fordi man bliver hensat til at et fascinerende miljø, som dog har en smule med virkeligheden at gøre, og der er konsekvens i skuespillet. Derimod har jeg det rigtig svært med Barnaby, som jo er en slags Morse Light. John Nettles som Barnaby spiller fortræffelig realistisk, men hele det øvrige persongalleri er den rene, tåkrummende folkekomedie. Det er mig en gåde, at serien kan fortsætte i det uendelige. Det må være den stråtækte landsbyidyl, der er hemmeligheden.

  3. Jeg kan godt lige Barnabys unge kollega, men ellers er det som at se malingen tørre på væggen...

  4. Og så er der jo heldigvis Foyle's War...

  5. @Gowings: Ja – som mærkeligt nok har samme ophavsmand som Barnaby!

  6. Nemlig Cummings - og jeg deler din manglende entusiasme for Barnaby.

  7. Barnaby =?= Morse Light? Nej nej. Du er så god til at beskrive "formatet" af Miss Marple; jeg kan godt lide Geraldine McEwans, men tænker at hun er alt for sart og gammel til rigtig at passe i rollen. Jeg husker ikke at have set Rutherford, men der er alligevel et eller andet - måske et klip - som jeg husker som en alternativ mere energisk måde at spille Marple.

    En karakter, der ikke (som Geraldine) hiver sin autoritet i land på at være skarpsindig. Men det er netop denne svaghed, som gør Geraldine interessant - hvis blot ikke det i den grad var gennemskueligt at Geraldine ikke havde fysisk styrke til bare det at tænke klart. Måske gælder det kun de sidste optagelser, jeg ved det ikke; men hun ser syg og svag ud i en grad, der ødelægger illusionen lidt.

    Men når du nu er så god til at beskrive Marple formatet, så må du have min version af Barnaby:

    Barnaby er Anders And i Sydengland med garanteret tre mord, som opklares af Anders (Barnaby) og især Rip, Rap og Rup (assistenten og familien), feriereklame for smukke landskaber, fredede byer og kuriøse butikker; dejlige pub'er hvor man kan få sig en fadøl og tænke over hvor mange, der er blevet myrdet i landsbyen de sidste årstier. Serien skal sendes på et familievenligt tidspunkt til områder, som med en vis rimelig økonomisk fordel kunne holde ferie i Midsomer - og tage lidt af kunderne fra Kystbyerne (Torquay m.fl.)

  8. Forstår jeg rigtigt at der er enighed om at Foyle's War var rigtig godt skruet sammen? Det synes jeg også. Jeg kunne genkende noget af "The Dambusters" og slog op i Wikipedia og fandt ud af at "Foyle" episoderne var bundet på hænder og fødder i en grad, der ligner Barnaby, men overordnet med et andet budskab.

    Jeg må indrømme at jeg synes der har været for meget fokus på at Tysklands civilbefolkning blev bombet sønder og sammen på et tidspunkt hvor de burde have overgivet sig. Foyle var en svag modvægt, som viste lidt af de enorme menneskelige lidelser, som tyskerne påførte Briterne uden nogen som helst grund. Foyle var ikke en pendant eller erstatning for Geert Mak's "Rejse Gennem Europa".

  9. @Donald: Jeg køber din udlægning af Barnaby 100% – alligevel opfatter jeg Barnaby som en discountudgave af Morse, men sådan er vi så forskellige :-)

    Det er meget lang tid siden, jeg så Foyle's War, og jeg husker ikke detaljerne, kun at den som helhed var et behageligt bekendtskab. For resten så jeg et gammelt afsnit af Morse i går aftes, hvor Michael Kitchen (ham, der spiller Foyle) var skurken. Det var ærlig talt noget distraherende!

  10. Nu ser jeg meget lidt fjernsyn, men Jennifer Garner som pebermø i sildebensmønstret spadseredragt ville jeg måske give et par minutters chance. Lyden kan man jo skrue ned for.

  11. arj, Eric hun har photoshopbarm! den gør sig ikke i en sildebensvævet.

  12. @ Regitze
    Jeg bøjer mig for din stilsikre vurdering, omend hopbarm lyder eksotisk.

  13. Peter Pedal

    Jeg ser ikke fjernsyn, men jeg kan varmt anbefale serien 'Jeeves And Wooster'.

    Se evt. youtube.

  14. @Peter Pedal: Kan kun tilslutte mig!

  15. Også mig! Også mig! Jeeves og Wooster er herlige!!

    Jeg krøller tæer ved tanken om en Disney-version af miss Marple, men så igen - det har jeg gjort siden Disneys Pooh-bjørn blev født....

  16. @Mia: Det VAR meget bedre i gamle dage ...

Skriv en kommentar