Den borgerlige anstændigheds genfødsel?

Det er godt nok et noget vaklende forsøg på at slå sig igennem, som Pape, Jarlov og Co. er ude i, men begrundelsen for at erklære mistillid til Eva Kjer Hansens ministergerning er der ikke noget i vejen med. Det er klart, at levebrødspolitikere både på borgen og ude omkring i landet kan have svært ved at forstå, hvad der foregår, når man støtter op om landbrugspakken, men ikke kan støtte op om en minister, der fordrejer virkeligheden og ikke vil erkende, når den del af det politiske spil er tabt.

Arrogancen er tårnhøj, når man nu ved, at man har flertal bag selve projektet og så ikke vil indrømme at oplysninger, der tilflød folketinget og forligspartierne, kunne have været mere præcise. Med udgangspunkt i at man skal kunne stole på det talmateriale, der kommer fra ministerierne - især da som forligspartner - må man indrømme de konservative, at uanset hvor klumpet forløbet måtte tage sig ud efter dagens turbulens på gangene på Christiansborg, så er den borgerlige anstændighed tilbage.

Kategori: ,. Bookmark permalink.

7 Kommentarer til Den borgerlige anstændigheds genfødsel?

  1. Borgerlig anstændighed? Tja... http://www.capac.dk/wordpress/?p=24332

  2. Nu må vi se om klovnen ler sidst, Capac.

  3. Uanset hvad, så er det nok os, der har noget at græde over... ;(

  4. Ja, og dog. I min grænseløse naivitet vejrer jeg morgenluft... :)

  5. Ja, jeg er ikke et bedre menneske, end at jeg fandt det fornøjeligt, at se "Den store politiske håndværker" klokke så godt og grunddigt i det. Jeg var pænt overbevist om, at pape ville vinde magtkampen, for Løkke Rasmussen forbrød sig mod en af grundreglerne, som gælder, hvadenten man er i krig, i politik eller i privaten: Man skal ALDRIG true med noget, man ikke er parat til at gennemføre. Og enhver ved jo, at udskrev han valg, ville han være færdig som statsminister og som formand for venstre.
    De konservative var måske nok lidt kluntede, men det var trods alt en - lille - sejr for parlamentarismen. Og det har man da ret til at glæde sig over :-)

  6. Jep, Henriette. Det er ikke fordi Jarlov og jeg bliver slyngveninder fra nu af, men jeg vil gerne lede opmærksomheden hen på denne kronik af Peter Harder,

    http://www.b.dk/kronikker/konservativ-anstaendighed-og-venstres-misinformation

    - Den siger sådan set det hele.

  7. Tusind tak for det link - helt enig, hovedet på sømmet!

Skriv en kommentar