Kunne man forestille sig...

- At vi uddelte mærker som dem her til virksomhederne, danske som udenlandske?


Kategori: ,. Bookmark permalink.

11 Kommentarer til Kunne man forestille sig...

  1. Man kan forestille sig så meget. Men jeg har svært ved at forestille mig, at virksomhederne frivilligt vile prale af, at de betaler skat til det danske samfund. Det ligger lige som ikke rigtig til den ny-liberalistiske (kapitalistiske) konjunktur, vi befinder os i.

    Forleden kunne DR afsløre, at danske virksomheder betaler under 7% af det samlede skatteprovenu. Resten betaler alm. skatteborgere. Det sætter al snak om velfærd i et underligt lys, vil jeg mene. Jeg tror, at virksomhederne først kommer til at betale mere i skat, når offentligheden/staten får mere indsigt i virksomhedernes økonomi - og når virksomhedsbeskatningen får en tiltrængt skattereform, så staten kan få skovlen under skattespekulation og deslige...

  2. Peter Pedal

    Til dit spørgsmål vil jeg svare:

    Skider Dronning Margrethe i skoven?

    Prins Henrik gør nok, men gør Margrethe det også?

    Jeg vil også tillade mig at spørge om noget, som så til gengæld er lidt uartigt at henlede opmærksomheden på:

    Hvordan vil vi engang ude i fremtiden tænke på nutidens beskatning af virksomheder? Vil vi tage os til hovedet?

    Man siger, at noget af det første, et samfund skal etablere for at komme på fode, er beskatning - for uden beskatning er der ikke noget stabilt samfund.

    Jeg har i øvrigt et tillægsspørgsmål: Hvis Dovne Robert har ret i, at vi skal holde op med at producere luksusprodukter - og jeg har ret i, at det ikke kommer til at ske så længe der findes luksusdyr iblandt os (jeg er selv et af dem)...kunne vi så i stedet beskatte luksus?

    Det gør vi nok allerede, men lad os da gøre det noget mere.

    Jeg synes dog vi skal undtage sushi fra beskatningen, for det kan jeg tilfældigvis ret godt li'.

  3. Håbet er lysegrønt, Capac. Måske det kunne blive en trend, ligesom Ø-mærkning etc.

    Det er ihvertfald ikke fordi vi mangler påskud, som du selv er inde på.

    Ikke imens vi ser på det, Peter Pedal, svarer jeg så.

    Hvis vi nu beskatter en MacDonald burger med 1000%, så kan sushi gå fri. Vupti, så har vi lavet en adfærdsregulerende afgift(ning).

    Firmaer der ikke betaler skat, eller som tørrer deres skat af på et fiktivt underskud i en filial i Timbuktu skal hænges til tørre. De skal betale skat BÅDE her og i Timbuktu.

    Det nytter ikke at vente på lovgivningen. Vi må bare begynde at stemme med fødderne.

    Ja ikk', GoodKnight. Det kan kun gå for langsomt.

  4. Ja, jeg støtter også op.

    Jeg er begyndt at følge med i tysk politik - uden Gregor Gysi, Oskar Lafontaine og Sahra Wagenknecht ville jeg blive et mismodigt menneske.

    For nogen tid siden hørte jeg Gregor Gysi foreslå at skattepligt skal tilknyttes statsborgerskab. Før man afviser dette som en komplet socialistisk tanke, er det vigtigt at notere sig at amerikanerne faktisk har sådan et system og man kan beskylde George W. Bush for mange ting, men ikke for at være socialist!

    :-)

  5. Nu kan vi snart starte en kampagne.

    Jeg må indstille ørerne til at reagere, når Gregor Gysi og Sahra Wagenknect bliver nævnt. Specielt hvis de har den indflydelse på livsmodet, som du nævner.

    Jeg fik ikke sagt det sidst, - men velkommen til, Henriette.

  6. Tak, Gowings.

    Uanset om man er politisk enig med Gregor Gysi eller ej, kan man med fordel nyde hans talegaver - han er en dygtig oppositionsleder og regnes for en af Tysklands dygtigste talere. Hans tale om Edward Snowden og NSA blev af et seminar af retorikere ved universitetet i Thübingen kåret som årets bedste tale i Tyskland 2013.

    Jeg savner jo frygteligt en intelligent opposition til politikken, som føres herhjemme, så jeg slår indimellem et sving forbi youtube og lytter til Gregor Gysi :-)

    Man kan se et sammedrag af året der gak med Gregor i Bundestag her:

    http://www.youtube.com/watch?v=p8_z7gJzTlk

  7. Det er sværere end som så at fastsætte den korrekte skattemæssige indkomst fordelt mellem landene.

    Eksempel: Jeg havde, indtil vi generationsskiftede for 2 år siden, halvdelen af aktierne i et polsk selskab, som bl.a. bandt adventskranse af det gran, som jeg og min kollega fraklipper i bunden af mine juletræer og ellers ville ligge og forgå i skovbunden.
    Disse polsk bundne adventskranse, med halmmidterkrans lavet af polsk frasorteret halm, bliver så sendt retur til DK, hvorefter de bliver pyntet med lys og sager af os i DK og solgt til butikker primært i Nordtyskland, hvor vi har kontakter i forvejen i forbindelse med juletræssalget.

    Hvad skal mit lille skovbrug/min kollegas skovbrug have for den ellers værdiløse gran?

    Hvad skal det polske selskab have for halm-inderkransen?
    -For arbejdet og svind-risikoen med grangrenene?

    Hvad skal vores danske selskab, som står for pyntning og salg have for at færdigpynte kransene og salgsindsatsen?

    Hvilket selskab skal bære tabet, når kunden har reklamationer over varen?
    -Når kunden viser sig ude af stand til at betale for det leverede?

    Hvem skal have transportomkostningsbesparelsen, når det ind i mellem ved fælles hjælp lykkes at få varerne billigt frem og tilbage med en bil, som lige mangler et par pallemeter i at være fyldt andet steds?

    -Og vil laver/lavede kun lidt dekorationsmateriale. Hvor svært må det ikke være for en koncern af en vis størrelse?
    Hvordan skal omkostningerne til forskning hos f.eks. Novo fordeles mellem de lande, hvor firmaet agerer?

    Jeg skriver ikke, at alt er rosenrødt; men totale retfærdighed er ikke let at opnå, nå nu verden er nået dertil, at vi lever af andet end den høne vi selv hugger hovedet af og de kartofler, som gror i baghaven.

  8. Det er rigtigt Farmer. Den moderne verden er kompliceret, det er jeg ikke blind for.

    Men MacDonalds f.eks. køber ind, producerer og sælger til det danske marked igennem de butikker som ligger her i landet. Det skulle med andre ord ikke være vanskeligt at afgøre, hvilke udgifter og indtægter, der følger af at producere og sælge burgers i Danmark.

    Svinestregen ligger i det tænkte eksempel, at 'MacDonalds Danmark' indkøber plastic-interiør, oksekød og papirservietter til uhyrlige summer af filialen på Cayman Islands. Det 'tvungne' indkøb medfører herefter et underskud i den danske filial, der så ikke har indtægter hvorfor de ikke betaler skat. På denne måde flyttes overskuddet genereret i Danmark til datterselskabet i skattelyet. Og den fremgangsmåde er noget man kan lovgive sig ud af - og endvidere vælge at lade være med at støtte ved at undlade at købe firmaets produkter.

    Længere er den vel egentlig ikke.

    Så vidt jeg kan se, er der meget langt fra mit eksempel på en global aktørs mulighed for at udnytte forskellige landes skattelovgivninger til skatteunddragelse - og så dit eksempel på en fornuftig udnyttelse af ressourcer til glæde for flere mennesker i forskellige lande.

    Hvem af dem, der er involveret i dit projekt, har glæde af Goldman Sachs?

    Og hvad angår NovoNordisk ell. Novozymes, så har de tilsyneladende ingen problemer med at svare enhver sit. Man behøver ikke at have en gusten skattepolitik bare fordi man er stor.

    Som du nok kan regne ud af ovenstående og nu måske af indlægget, så er der motivet til forskel. Og det er der, vi som forbrugere kommer ind: kan virksomheden forklare sig - eller kan den ikke.

    Hyggeligt iøvrigt at du kom forbi, Farmer. Jeg har været forbi dig flere gange, men det er blevet ret vanskeligt at kommentere på din side efter indførelsen af nyt format - eller også er jeg bare en klovn til at hitte rundt i det. Et forsinket godt nytår!

  9. Vi er HELT enige om dette med skatten.
    Der skattelignes efter "Den længste arms princip", hvilket i grove træk vil sige, at der skal vægtige grunde til at producere med underskud i ét land og samtidig have overskud i et andet; men det kan være svært, når andet lands regnskab er utilgængeligt.
    Jeg har i sin tid været hele skattemøllen igennem uden at der blev fundet fejl; men kors hvor jeg havde lyst til at flytte hele herligheden til Polen i den årelange periode, hvor jeg følte mig anklaget for svindel og bedrag og blev opfattet som skyldig indtil jeg havde bevist det modsatte.

    Ja, jeg er heller ikke tilfreds med Smartlog efter ændringen af kommentarfeltet.
    Især er anonymiteten gået fløjten, og det betyder, at jeg må begrænse mig i forhold til lokale historier fra fordums tid m.m. af hensyn til efterlevende eller måske endda nulevende.

Skriv en kommentar