Hep! Der kan ske dramatiske ændringer i et firmas 'public appearence', når en ny generation bogstaveligt talt tager roret. Vi har forladt epoken for utidig indblanding i lokumshøjden i operaen og kritiske artikler i Tante Berlingeren. Nu handler det om en milliard til efteruddannelse af skolelærere og omdirigering af containerskibsflåden til transport af katastrofehjælp.
Jeg havde ikke lige set det komme, at vi skulle til at heppe på Mærsk.
Ja.. Hep hep. :-)
Hvis du nu begynder at snakke om kvindelige værdier i ledelse, så skriger jeg højt! ;)
Hmm.
Gode handlinger med den ene hånd og så noget andet med den anden hånd.
En ulv i forklæder?
Ja, hep, hep, Inge :)
Jamen, det ku' ikke falde mig ind, kære Capac....
Lad os nu se, Peter Pedal. Lad os nu se.
Som Peder Pedal er jeg opmærksom på mange mulige dagsordener, men transport til katastrofehjælp er nødvendig uanset om der er en hel industri af nødhjælp, der (somme tider) går helt amok i forvridning af priser med begrundelser som kvalitet, flytbarhed og holdbarhed.
Det kan være I har ret, Donald, det har I sandsynligvis.
Der har været en udpræget selviskhed over tidligere donationer, med indbyggede driftsudgifter for det offentlige. Aldrig er der givet et superhospital, eller en skole, eller et plejehjem, eller et kulturhus i bred forstand.
Jeg husker da Mærsk tilbød sig som shipping partner for den amerikanske hær da Irak skulle invaderes. Jeg synes, de to sidste ting, vi har hørt fra den her kant, har en anden lyd.
Supertanker-CSR.
Man kan forstå, at de almene fonde laver donationer...og at rederiet laver donationer, som er fradragsberettigede. Selvfølgelig er det signifikant, hvis de bruger millioner på at omdirigere flåden...uden at det foregår i fondsregi eller med frabedrag...men det giver jo PR = reklame = $.
Selvfølgelig gør det det, Peter Pedal. På den anden side ville man også kunne fremførte den kritik, selvom reklame ikke var rederiets formål med at stille flåden til rådighed. Ingen ville nemlig tro rederiet alligevel. Derfor er det måske bare rart at se at både rederiet og fondene godt kan skelne skæg fra snot og lave uopfordrede donationer der reelt gavner.
Jeg opfordrer ikke til at være naiv, jeg konstaterer bare nye vinde fra en kant, der for fem eller ti år siden aldrig var gået såvidt, i sin tilsyneladende uselviskhed.
Ja, jeg husker også priserne for "entreprenører" eller private "partnere" i Irak. Jeg kan se at den væsentligste del af WWII blev vundet ved at kommandere virksomheder til at levere mod en vis "kundebestemt" betaling. Det er det historiske perspektiv, som vi endnu mangler at få bredt formidlet.
Irak blev tabt fordi man ikke sørgede for logistik, som kunne vinde et knusende flertal af befolkningen over på den civiliserede side.
- Og måske, Donald, fordi man iøvrigt ikke havde tænkt over hvad man skulle gøre når man først havde bulldozet Baghdad...