Tredive år er der gået. Mit billede af den unge Gowings den aften er intakt. Sorte ørkenstøvler, sorte jeans - og så den supercool combi med de hvide hospitalssokker. Falkonercenteret 1. oktober 1983.
Boxen, Herning 28. september 2013. Peter Gabriel er den samme (en lidt ældre version, ok). Bandet er det samme (også en lidt ældre version, ok). En stor del af publikum er formentlig det samme (også det lidt ældre, selvom det faktisk ikke kunne ses...). Og hele salen blev taget med hjem.
Tekster må gerne være komplekse. Man må gerne have en mening. Man kan godt være alvorsfuld og have lune og humor samtidig. Jeg meddeler min uforbeholdne begejstring og glæde over at have været tilstede i Herning her tredive år efter...
(Psst! Der er masser af klip med Peter Gabriel fra tidligere koncerter på YouTube - det er bare med at komme afsted)
Jeg liker 'In Your Eyes' fra Secret World Live. Mmm...afro.
Sær fornemmelse af være 30 år bagud. Har lige købt dem her
Vi blev diverteret med en fremragende udgave igår aftes, Peter Pedal.
Eller helt fremme i skoene, Cummings. Cutting edge!
Og fik I 'Red Rain'?
Peter Gabriel? Siger mig ikke lige noget, andet end sledgehammer en gang på diskotek Seros i Herlev en vinteraften i 1983
Hans tid med Genesis husker jeg bedre, det var et stort prog-rock band til og med "Trick of the Tail"
Jep Peter Pedal, og eminent fremført. Meget spektakulært show. Billedet er fra det nummer - der indledtes i rødt, skal det lige siges.
Måske en vinteraften 1987, Uden Relevans (pedantiske Gowings)
Jeg husker ikke så godt omtalte skive, GoodKnight, men de to foregående - oh, yes!
Jaja 87 så. :)
Den tid daekkede min yndlingskanal, BBC4, i aften; hele vejen fra punkens begyndelse og ind i new romantics perioden. Peter Gabriel er fed!
Sikke en tur BBC bød på der, Tina. Peter Gabriel holder hundrede - også i dag.
Livsvisdom og filosofi formidlet med melodi.
Nemlig, Donald :)