Man kan ikke komme ind. Man må stå pænt udenfor og kigge ind. Hele vejen rundt er der betonklodser, afspærringer, vagter - 'ingenmandsland'. Bortset fra at det selvfølgelig er nogens - ingenmandslandet.
Men det der er mest slående er, hvor åbent det virker alligevel. Jeg tror, det er de enorme græsarealer, der giver dette indtryk. Det må siges at være ret vellykket; at man kan få en fornemmelse af åbenhed, når man står på det sted, hvor ingen - ingen - når 25 meter ind, hvis de krydser det klassiske støbejernshegn, der omgiver stedet.
Hele vejen rundt
Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet. Flere mennesker måske. Sandsynligvis var det den nådesløse sol, mangelen på skygge i flere hundrede meters omkreds og en luftfugtighed tæt på 100%, der lagde en dæmper på masserne. Det er dog ganske vist og som I kan se: jeg var der selv. Det hele er selvoplevet og ikke noget jeg bare bringer videre.
God søndag.
Hvor er der mange steder, hvor man pænt må stå udenfor og kigge ind. Det er egentlig et godt billede på rigets og verdens tilstand.
Men de sandaler skulle du vel trods alt ikke tage af i sikkerhedskontrollen, eller ...?
Der var ingen sikkerhedskontrol på den måde, men sammenlign en gang med Buckingham Palace, hvor der er en 3 meter høj mur udenom - og du kan ikke se ind nogen steder. Faktum er at det virkede meget åbent og tilgængeligt området omkring det Hvide Hus. Og det havde jeg ikke regnet med.
Til gengæld fejler dit billede af tingenes tilstand ikke noget...