Grine og gøre nar...

Her på redaktionen er vi kommet overens om, at det skal være slut med al den tant og fjas. MAB har fremover valgt at træde i karakter, som den seriøse blog den oprindeligt var tiltænkt at skulle være.

Redaktionen i færd med at interviewe kandidater til at skrive den ugentlige klumme.

Så herefter vil man finde anmeldelser af seriøs smal litteratur, rejsebeskrivelser fra Nepal, Svalbard og Sibirien, filmanmeldelser af klassiske noir film, anmeldelser af Årtidernes serveringsforslag af diverse rodfrugter, anbefaling af cykelture i det ganske land med indlagte shelterovernatninger, gode oplevelser på dit lokale bibliotek, omtale af klassiske koncerter med fokus på tolvtonekomponister, levnedsbeskrivelser af danske præster gennem tiden og meget mere.

Alt i alt byder tiden fremover på rigtig mange interessante lærerige indslag og det er vores forfængelige håb, at vi kan reducere antallet af læsere endnu mere og dermed bekræfte bloggens elitære og eksklusive linie.

Redaktionen ønsker iøvrigt en god 1ste april.

Kategori: . Bookmark permalink.

19 Kommentarer til Grine og gøre nar...

  1. Jeg synes EGENTLIG også, at det var på tide med en noget mere seriøs tone her på bloggen, så det vil jeg se frem til. Især omtalen af tolvtonekomponosterne... ;-)

  2. Ja det var så komponIsterne... jeg kan ikke skrive på en Ipad...!

    PS. Må jeg foreslå en uddybende artikel om regnormenes liv??

  3. Det glæder mig, Mia. Jeg tror også at vi har ramt noget, der vil interessere det mere alvorlige segment i vores læserskare...

  4. Jeg kan naturligvis kun føle en ubeskrivelig lettelse over, at resten af redaktionen endelig har besluttet sig for at slå ind på den linje, jeg fra første færd har anslået i mine indlæg. Det ligger mig dog fjernt at hovere.

  5. Ja, kære Cummings, nu er det slut med alt det fyldstof...

  6. Det vil vi se frem til, Eric. Vi lover at være meget seriøse!

  7. Jamen dog..her står jeg allerede rør. Den med finanslove, kan jeg kun stemme for. Man lad os nu lige komme frem til d. 2.april.

  8. Vi er flere, der vil glæde os til at I, omsider, får sat skik på denne alt for lystige og til tider direkte fladpandede blog!

    - og en helt usandsynlig god 1. april til jer :-D

  9. Folehaves Univers, tak for støtten selvom du virker lidt svag i troen?

    Jep, Ditte, nu skal det være slut. Og en rigtig god og solrig 1. april til dig.

  10. Haha, og god 1. april til redaktionen! Man kunne også høre nogle sjove påfund i 12-radioavisen :-)

  11. Anonym

    Grundet mit forhold til 1900-tallets musik ville jeg nu ikke være så ked af omtale og kritisk analyse af 12-tone bevægelsen :)
    -Donald-

  12. Anonym

    Er der egentlig nogen, der har skrevet om bondebevægelsen og Blichers faders prædikener? (Som omhandlede landbrugs-tekniske fremskridt og den slags.)

  13. Min oprindelige replik til din kommentar er fløjet ud i æteren, Madame. Den var måske heller ikke særlig original...

    Som du kan forstå, Donald, så er Cummings ved at kridte skoene til flere indlæg, således at bloggen bedre kan følge den nye linie. Det bliver spændende hvad han tager først: Shostakovich eller Blichers far?

  14. Gowings, det bliver ikke lige nu, hvor jeg er dybt inde i en research af salamanderens hemmelige liv. Mellem os har jeg tænkt mig at give Den Blå Planet baghjul.

  15. Så kan du også låne min hat og give den som din gode ven, Dr. Lieberkind.

    http://www.youtube.com/watch?v=tgSjZdhEwqI

  16. Peter Pedal

    No, but seriously:

    Har I overvejet at skrive artikler efter samme skabeloner som visse netaviser?

    Eksempel på en mulig overskrift: 'Åh nej! Bendtner er ude'.

    Eller hvad med at nævne pseudo-kändiser i overskriften, så man næsten er nødt til at læse artiklen, fordi man ellers ikke finder ud af, hvem de nyeste pseudo-kendte er?

    Sidstnævnte kan evt. kombineres med nøgenfotos fra billedbureauerne.

    Eller hvad med en masse artikler om den evige proces med valgene i USA? I bør vel at mærke få det til at se ud som om det er meget, meget vigtigt for os danskere, selvom ikke mange af os har stemmeret til de pågældende valg - og selvom nogle af kandidaterne ikke har en kinamands chance for at blive valgt.

    Sidst - men ikke mindst: Hvad med at lave det, jeg kalder reaktionsjournalistik? Eksempler:
    - Skriv en rubrik og en artikel, som man kun kan reagere på på én måde. Så har I læserne i jeres hule hånd, fordi denne type designer-journalistik altid rammer plet.
    - Viderebring ukritisk udtalelser fra div. provokatører, som taler mod bedre vidende og er helt klar over, at de ikke selv har ret.

    Annonce-indtægterne kunne så f. eks. komme fra medicinalindustrien, som kunne tjene tykt på at sælge antidepressiva og beroligende medicin til læserne.

    Udkast til et navn for det nye medie: Ekstra Hadet.

  17. Peter Pedal

    PS: Som professionelle journalister i nutidens mediebillede er det som bekendt vigtigt at fokusere på jeres indtægt - altså penge, penge, penge - frem for de emner, I skriver om.

    Det håber jeg, at I er klar over og enige i?

  18. Jeg tror bare konkurrencen er for stor, Peter Pedal. Det er ligesom om vi ikke mangler den slags.

    Iøvrigt har både Cummings og jeg valgt ikke at være afhængige af penge. Det er muligvis derfor denne side, som jeg nægter at kalde en blog, er så usammenhængende...

Skriv en kommentar