Ved frokosten

I anledning af den igangværende højtid har den gode Gowings generøst tilbudt at stå for en udvidet redaktionsfrokost i sin privatbolig. Ved frokosten har jeg derfor tænkt mig at overraske selskabet ved at recitere centrale dele af Johannes V. Jensens gribende, kongeniale digt 'Ved Frokosten'. Hvis I, kære læsere, lover ikke at røbe min plan, er I velkomne til at kigge mig over skulderen for en kort stund:

Nu har jeg det godt.
Der staar fire blomstrende Stykker Smørrebrød for mig.
Først spiser jeg et med Æg og Sild -
O Anelsen om Svovlbrinte og om Jodlugt fra Havets Tangskove!
Derpaa sætter jeg Tand i et ungt skært Stykke med Steg,
og her fordyber det Smagen, at jeg tier.
Rullepølsens Bouquet af Faar og af oliedryppende Maskiner, Væverier, udvider mit Velbefindende.
Osten knytter Stemningen af forraadnelse og rygende Elskov sammen i mit Hjærte.
Men nu skælver mit Bryst imod Snapsen,
som jeg har skænket mig af den iskolde Flaske.
Se den spiller, den ler klart,
jeg holder den op som en stor levende Diamant,
Kornbrændevin, kort sagt, Danmark!
Her sidder jeg og bereder mig på det bedste Øjeblik.
Her er godt. Hatte passerer Vinduet, meget Folk færdes på Gaden.
Jeg har sagt til mig selv, at Livet og Solsystemet gaar glimrende.

Klip hellere for en sikkerheds skyld dette indlæg ud efter endt læsning og gem det langt væk. Skål og god påske!