Et kig ind i privaten...

Nu er det weekend og vi sidder omme bagved. Slå dig ned - Cummings rækker bagover og tager en pilsner, hvis du har lyst. Du kan også få en vand, hvis du skal køre. Der bliver rundet af, som det hedder. Den der boblende weekend-fornemmelse. Den hyggelige stemning som man ønsker aldrig må høre op. Åh, nuet!


Nåh, de herrer - hvad er ugen så gået med? - Tjah, vi har mindedes 'omvendt' skråtstillede bagruder...






- Og næsten skrå...
Hvad har I lavet?



Kategori: ,. Bookmark permalink.

25 Kommentarer til Et kig ind i privaten...

  1. Jeg har krydset fingre og gør det stadig for at jeg snart forstår Foucault.

  2. Der skal nok også læses lidt, Uden Relevans. Eller hva'?

  3. Tak som byder.. Kan en af jer nå et glas rødvin til mig.. Min uge er forsvundet i arbejde, arbejde og atter arbejde.. OK13 forhandlingerne er på sit højeste..

  4. Er der noget som en fredagsba... fredagssodavand...?! DET er godt nok længe siden, men hvor er det hyggeligt!

    Jo tak, jeg har lige planlagt en lille tur til Holland for at se på smukke blomster, men jeg kunne forestille mig, at det måske snarere var noget for d'herrer med Goodwood Revival, som jeg netop har skrevet en artikel om. Prøv at se her:

    http://www.goodwood.co.uk/revival/welcome.aspx

  5. Rødvin, så gerne Inge. Av, det lyder som en hård omgang.

    Velbekomme, Mia. Ja, det ser godt ud det der Goodwood Revival - med eller uden 'omvendt' skråtstillede bagruder :)

  6. Åh, hellere en tør sherry, tak. Kolde pilsnere er bedre i julihede. Den forløbne uge har jeg set for meget ud af de skråtstillede forruder med glidende overgang; snart er det tid at rulle ned.

    Go' weekend :-)

  7. En sherry coming up, Eric. Sherry er (også) bedre end pilsnere i julihede. Du får et kærligt klap på skulderen, når taxi'en er her. God weekend!

  8. Tak, jeg booker mig på Rødvin OG Portvin. Bortset fra, at jeg skal arbejde hele weekenden. Til gengæld har jeg haft dage fri midt i ugen. De er ikke ødet bort,der er ryddet op i mit værksted, samtidig med at jeg har lyttet til Murakamis: Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe. Meget interessant, ikke at jeg har tænkt at løbe nogle steder.

  9. Værs'go. Så har du jo virkelig udrettet noget i den forgangne uge, Folehaves Univers.

  10. Kan man få en kop kaffe i stedet for, Gowings? Ja, jeg ved godt, det lyder kedeligt, men det er tidlig morgen.
    Sjovt at se de gamle biler med skrå bagruder igen!

  11. Ihvertfald! Med eller uden mælk og sukker? Tillykke med imorgen :)

  12. ... en bajer tak; mens jeg fortsat bruger tiden på at længes efter at få mc'en ud i luften.
    De 60'ere, man kunne ting dengang, hukser dog ikke den sidste fra gadebilledet.

  13. Værs'go! Nej, Cummings kunne huske mange flere efter jeg måtte give op. Det er Ford der står på mål for de tre midterste. Noget tyder på, at det har været en dille i designafdelingen hos Ford med den bagrude :)

  14. Jeg kan huske undren over den skråtstillede bagrude, jeg må indrømme at jeg anså alle, der kunne finde på at lave sådan et design for at være småt begavede. Vores tysklærerinde havde et forsvar for sin Ford Anglia: Bagruden blev ikke dækket af sne i snevejr, sagt i en tid før bagrudeviskere blev almindelige. "Man skal jo også være åben og prøve noget nyt" argumenterede hun, men det syntes jeg lød for meget af piger, som prøver tøj. (Hvilket selvfølgelig er helt OK ...)

    Om det også gjaldt køresprøjt, ved jeg ikke. I dag er jeg lidt forbavset over at der ikke er andre argumenter og over at jeg virkelig ved tankens kraft kunne se, at dette design aldrig ville slå an.

  15. Donald, jeg mener netop, at dette design er slået an. Citroën Ami 6 øverst betragter jeg som et af de mest vellykkede designs sammen med DS'en. Hvem sagde Bertone fan!

  16. Den sidste er også en Ford: Mercury Montery

    http://en.wikipedia.org/wiki/Mercury_Monterey

    /C

  17. - Den sidste er en Renault Megane II ;)

  18. Med fare for at være uhøflig, hvad mener du med at det design er slået an? Blev den øverste Citroën ikke brugt som komisk bil i en eller anden fransk komikers film?

    Nå det er jo selvfølgelig også en måde at slå an, jo, det kan jeg godt se.

    Citroën DS er udnævnt til 3.pladsen i århundrets bil, Car of the Century, men det er en spøjs række vindere, idet "Austin Mini" er foran Citroën'en. Det mener jeg er useriøst, selv om Mini'en var revolutionerende. VW-1 ligger efter Citroën, det kan man bedre forstå :)

    Bertone navnet kan jeg huske fra et bilmagasin eller årbog, men jeg kan ikke forbinde hans design med noget bedre end Citroën DS.

  19. Du er ikke uhøflig og man må mene om Flaminio Bertonis og Gruppo Bertones designs hvad man vil (det er meget besværligt med to så ensklingende navne - jeg selv kører vild i dem som du ser og kan konstarere fra tidligere indlæg).

    Bertoni har designet stort set alle Citroën biler fra Traction Avant'en og frem til Ami'en. Bertone har stået for BX'en og XM'en og Opron for alt det indimellem. Ikke desto mindre er der tale om verdens mest signifikante designs efter min mening - alt sammen fordi Citroën altid har vist mod til at turde være anderledes og vise vejen.

    Den rolle har Citroën ikke mere og de står nu for kedelige biler der ligner alle andre. Efter min mening stoppede det med XM'en - den sidste store Citroën, hvis man da ikke har råd til en C6...

  20. Ja de ligger tæt på hinanden, tak for den oplysning! :: Styled by Italian sculptor and industrial designer Flaminio Bertoni and the French aeronautical engineer André Lefèbvre ...

    De to, der har designet Citroën DS fortjener stor respekt.

    Mærkeligt at den "kun" er nummer tre på 1900-tallets "Greatest Car"-liste.

    Jeg kan ikke lade være med at tænke på at SAAB som jo også har familiebånd til fly-produktion, ser så kedelig ud sammenlignet med Citroën DS. Men det var ikke nogen god forretning af en eller anden grund.

  21. Der er faktisk mange, der ikke kan se skønheden i gudinden. I det lys er det måske en flot plads at blive nr. tre. Ingen tvivl om at Citroën deler menneskeheden, tænk på hvor mange der køber Toyota ud fra helt andre kriterier - og ikke et ondt ord om det (...nu...).

  22. OK - OK - ikke et ondt ord om det :)

  23. Hov! Hvordan kunne vi glemme denne her?

  24. Det er rigtigt!

    (...Og det er lige før den her også kvalificerer sig ...)

Skriv en kommentar