Jeg ku' blive noget så 1, 2, 3

Bankerne altså! Hvornår er der en lille fyr der fejer oppe på direktionsgangen, som lige kunne stikke hovedet ind og sige:"Øh, ved i hvad - jeg tror lige I skal vente et par år med de der gebyrer på en helt almindelig konto. Bare sådan hvis I vil bevare en lille smule troværdighed uden for bestyrelseslokalet..."

"Ny normal kræver nye standarder
Danske Bank-koncernens nye strategi hedder New Standards. Strategien skal genetablere tilliden til os som bank og sikre, at vi lever op til vores nye vision om at være "Recognised as the most trusted financial partner". For at nå dette mål må vi sætte nye standarder for måden, vi driver bank på."


Nu har vi så fundet ud af, hvad det indebærer. Og videre,

Jan Svarre, chef for Danske Banks privatkunder:

"Vores introduktion af vores kundeprogram har givet en masse debat i medierne, som vi har fulgt. Det har afledt en del spørgsmål og kommentarer fra vores kunder, som vi har haft brug for at få besvaret. Men når vi først kommer i dialog med dem, så bliver ændringerne modtaget rigtig godt," siger Jan Svarre og fortsætter:

"Dag for dag får vi budskaberne mere tydeligt frem, og den kontakt vi har med kunderne på telefon og i filialerne bliver mere og mere positiv."

(Børsen, 23 jan. 2013) 

Ved den højre hånd hvad den venstre hånd foretager sig i Danske Bank? Jeg kan bare konstatere at alle mine kolleger og venner der blev hængende, af den ene eller den anden grund, ligenu er midt i at skifte bank.

Det kan godt være der bliver lidt ensomt inde på Holmens Kanal, hvis de ikke snart finder melodien.

Kategori: ,. Bookmark permalink.

14 Kommentarer til Jeg ku' blive noget så 1, 2, 3

  1. Jeg tror helt ærligt...som vi fynboer plejer van...at være..ikke musikaliteten trykker.

  2. Jeg ved ikke om jeg ser lidt klarere, men jeg tror at DanskeBank er ved at afskaffe kundesektionen med almindelige kunder. Den behøver de ikke for at tjene penge på spekulationer og udlån til større virksomheder.

    Men hvis det er for radikal en tanke, så tænk i stedet på dengang i 60'erne, da der åbnede bank-filialer og "Sparekasse-filialer" på mange gadehjørner i de større bebyggelser - de er væk nu, enten fordi bankerne har fusioneret eller er lukket (Provinsbanken, Kronebanken, Landmandsbanken, Privatbanken, Bikuben, Baltica(forsikring+bygge-spekulationer), der er flere).

    Måske er det "virksomheds-alderdom", som vi ser. Lærebøger fortæller at virksomheder har en cyklus, bestemt af styreformen; iderig start, udvikling og stabilisering, og tilsanding, hvor formålet glemmes og generationer går af. Det må være det, vi ser her i rendyrket tilstand.

    Hvis man var ung, skulle man nok starte en bank. Måske skulle man starte det selv om man er gammel. Som et skoleprojekt ;-)

  3. Har lige fundet en bogtitel, da jeg søgte efter bank- og sparekassenavne fra '60-erne:

    Da Sparekasserne Mistede Deres Uskyld
    University of Southern Denmark
    Studies in History and Social Sciences

  4. Peter Pedal

    Jeg har da også været ved at skifte væk fra Danske Bank, men det var dæleme besværligt, så jeg gennemførte ikke projektet.

    Og hvad med gennemskuelige omkostninger? Altså: Hvis der er en initialomkostning ved at have en kunde - må den så ikke være afspejlet i begyrer?

  5. Der er jo en vis logik i, at de samtidig fjerner kassebetjeningen. Rentemarginalen på godtfolks håndører skæpper ikke meget i kassen, og med færre kunder og droppet kassebetjening kan de "slanke organisationen," eller hvad de kalder det, når de sikkert snart fyrer folk.

  6. Hvis jeg var kunde i den butik, skulle de ikke bekymre sig om mig mere..

  7. Danske Bank kunne lære meget af de andre banker, der er snedige nok til ikke at reklamere med forskelsbehandlingen af kunderne ...

  8. Jeg tror du har ret, Lavendel.

    Donald, jeg tror det er en meget præcis betratning du der fremkommer med. Efter min mening er en del af ansvaret for den usunde udvikling i den danske bankverden alle fusionerne, der som en kædereaktion opstod for at have styrke til at deltage i den internationale kamp om den rødglødende omsætning af penge der ikke fandtes i virkeligheden...

    Peter Pedal, jeg kan kun sige at jeg selv oplevede det som helt enormt simpelt - den nye bank foretog alle nødvendige ændringer. Men måske hvis man har en meget kompliceret økonomi (specielle lån, forretning m.m.) så kan det selvfølgelig være at der er begrænsninger.

    Problematikken ligger i at du ikke kan eksistere som borger i dette land uden at have en bankkonto. Det vil sige at kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, pensionister, studerende o.a. har et tvangsgebyr på 40 kr. om måneden for at være i Danske Bank. Fyrre kroner for ingenting. For ikke at tale om diverse børneopsparinger hvor der indbetales småbeløb over en årrække.

    Jeg insisterer på at der er forskel på at agere i en branche, hvor du håndterer folks eksistensgrundlag og så på at sælge paraplyer til folk - i bygevejr.

    Jep, Eric snart behøver vi slet ikke bankerne mere.

    Lige præcis, Inge. Og et forsinket velkommen hjem.

    Det er sådan det er, Cummings. Og så alligevel ikke; en regulær konto uden dikkedarer har indtil videre ikke kostet noget.

  9. Jeg er ret forarget over Danske Bank og deres gebyrer, og hvis jeg var kunde der, ville jeg straks skifte. På den anden side set har Cummings måske ret i, at vi betaler i alle bankerne, der er gebyrerne måske bare maskeret under andre navne.

  10. Det er rigtigt Stegemüller. Men de samfundsgrupper, der bør overveje skjulte gebyrer, er nok ikke dem, som vil ærgre sig over at banken trækker 40 kr. om måneden. Jeg mener, hvis man er i en situation hvor man kan låne 750.000 kr. til nyt køkken og en ny Audi, så slipper man for gebyrer.

    Reelt vil det sige, at du bliver straffet, hvis du ikke gældsætter dig. Og efter min mening er det ikke der, vi skal hen.

  11. Hov :) Eric har jo ramt samme undersøiske klippeskær, som jeg antød - og det har de også forklaret i radioen ... :-)

    Bankerne kan ikke tjene penge på almindelige kunder pga. rentemarginalen, så de er ikke spor kede af kundeflugt, fordi de "skal tænke på deres aktionærer", som DB forklarede i P1-Business.

    Kan ikke få dette link til at fungere (det er under "Peter Pedal, jeg kan kun sige at *jeg* selv" ovenfor).

    http://www.blogger.com/%3Ca%20href=%22http://maendafbetydning.blogspot.dk/2011/02/en-betydningsfuld-mand.html%22%3Ehttp://maendafbetydning.blogspot.dk/2011/02/en-betydningsfuld-mand.html%3C/a%3E%3Cbr%20/%3E

    Har overvejet Oikos eller Merkur bank, eller Arbejdernes Landsbank - men vil gerne vide, hvilken bank der var "nem".

  12. Det er rigtigt Donald, jeg skulle prøve at være smart med indlejrede links ligesom Cummings gør nu og da. Jeg overskred grænsen for mine evner. Her linket på gammeldags facon:

    http://maendafbetydning.blogspot.dk/2011/02/en-betydningsfuld-mand.html

    Jeg har hørt mange tale varmt for Arbejdernes Landsbank - der ikke er et aktieselskab.

Skriv en kommentar