I dag er det lidt mindre end hundrede år siden - 94 for at være præcis - at våbnene tav efter at Europa i fire år havde været kastet ud i et hidtil uset vanvid. En hel generation af unge mænd blev enten slagtet og rådnede bort i en gigantisk mudderpøl - eller fik livslange ar på sjælen af at opholde sig samme sted. Dengang var alle enige om at den krig havde været så forfærdelig, at det måtte være 'the war to end all wars'. Aldrig mere...
Briterne mindes stadig våbenstilstanden ved at bære - og nedlægge kranse dannet af - en rød kokarde der symboliserer Flanderns røde valmuer. Et symbol på vestfrontens slagmarker. Historikerne har taget første verdenskrig op igen og skriver flere værker end nogensinde om den del af europæisk historie.
Chamberlains ord:"Peace in our time", er udtalt på baggrund af de stadig levende erfaringer med 4 års helvede i Vest- og Østeuropa og udtrykker et håb om at undgå en gentagelse. Et håb der i den grad blev gjort til skamme.
Hvordan gik det lige med at ende alle krige? Hvordan gik det med at skåne befolkningerne for krigens følger? Hvordan gik det med at skåne unge mænd for de rædsler, som krig altid fører med sig? Nej vel, ikke imponerende.
Dire Straits lavede en gang en sang, Brothers in Arms, med tilhørende video. Den bliver søndagens musikalske indslag. Musikken er meget smuk og billedsiden ligeså. Man får lyst til at gøre noget...
Værs'go
Er der spurve, er der høge, og høgene lærer aldrig af historien. Desværre.
Det er rigtigt, Eric. Mere er der egentlig ikke at sige om det. Måske bortset fra at det aldrig går ud over høgene...
Er der en, der kan sige bare en lille smule om hvad teksten til 'Brothers in Arms' handler om?
Og hvad titlen betyder?
Jeg er vild med store dele af albumet, og jeg kender flere andre, der også er det.
Tak for videoen.
Der er mange bud, Peter Pedal. Sangen synes at være inspireret af Falklandskrigen og beskriver på den ene side krigens meningsløshed, sammenholdet imellem soldaterne og paradokset i at dette sammenhold findes på begge sider i konflikten. Altså en antikrigssang men i soldatens perspektiv, for en gangs skyld.
Some day you'll return to me
Your valleys and your farms
And you'll no longer burn
To be brothers in arms
Det var vist den tyske militærfilosof Clausewitz, der mente, at krig 'blot' er en konsekvens af det politiske. Sagt på en anden måde: Hvis man vi krigene til livs, skal man gøre noget ved de politiske forudsætninger. Dette skal være sagt i en tid - krisetid - hvor man igen og igen kan læse, at kommentatorer seriøst er begyndt at snakke om krig som en mulig 'løsning' på de økonomiske krise.
Ja Capac, og så er vi ligesom tilbage til trediverne igen...
Sandheden i Clauswitz berømte udsagn, om at krig er en forlængelse af politik, er til at tage at føle på. Stupiditeten fra '64 florerer stadig blandt danske politikere - hvis jeg må være så fri.
Ja, Gowings. EU er blevet solgt som fredens projekt. Aldrig mere osv. Alligevel fik vi endnu engang krig i det centrale Europa - og europæiske lande lod sig lede i krig i Irak og Afghanistan. Det er ikke kun danske politikere, der er stupide i den forstand, at de intet har lært af historien...
Lige med EU synes jeg ikke det er så simpelt. Uden EU så kunne krigen på Balkan have udviklet sig som vi har set det før. Men de vanvittige krigseventyr i terrorbekæmpelsens navn rundt omkring på kloden...
Ja, Gowings, men det kniber med at leve op til drømmene..
Så sandt, så sandt...
Nu fører vi økonomisk krig i stedet for.
Jeg har prøvet at forstå den tavshed, der lå over krigene i Europa; i 1989 var der stor opmærksomhed på murens fald og kommunismens kollaps, men ikke megen forståelse af, hvad magttomrum og overmagt medfører, indtil det slog ud i lys lue i september 2001.
Nu har vi så fået en masse dokumentarfilm med mange vinkler - også vidvinkler - på WWII, måske knap så meget om WWI, men dog også nogle ting, men det er som om afstanden i tid gør det uvirkeligt, og doku-dram(a)erne og erindrings-interview virker som en slags krydderi, en flirt med en fortid mere end det er et lærestykke om nutiden.
Jeg tror det til dels skyldes den tekniske udvikling gennem de sidste 35 år. Det var også vanskeligt for os børn i 50'erne at forestille os en verden uden sporvogne og den slags.
Donald, i virkeligheden er vi først begyndt at snakke om - og aflive myterne om - 1864 for ganske nylig.