- Imorgen så går Helle til pressen og radioen, hele Danmarks radio, og siger:"Det er gas! Det er bare fis. Slap af. Synes I ikke det var fantastisk; så i oppositionen. Så I Løkke, - han kunne næsten ikke tro det! På mandag ruller vi ud og går igang. Undskyld til dem der synes, at vi drev spøgen for vidt".
ja.
det går og gør ondt.
Ja, og så vågner vi op af mareridtet!...
Gu gør det så, Regitze.
Capac, hvis du kniber min arm, kniber jeg din...
– og alternativet er beklageligvis også et mareridt ...
Jep, Cummings. Men det ser ud som om Helle, Bjarne, Villy og Thor bliver nødt til at vågne op nu og tage Margrethe i den anden hånd.
@Cummings: Mareridt i en light og en hard udgave...
Prøver igen ...
Den, der graver en grav for andre ...
Nå nej, her er en alvorlig kommentar. Jesper Jespersen, prof. i Økonomi v. Roskilde Uni. var i P1-Formiddag i onsdags 6. juni 2012 og sagde bl.a. at velfærds-modellen ikke er alvorligt truet, men at debatten er snæver og ser alt ud fra en økonomisk model, som ikke rummer andre aspekter. Han fremhævede, at folk ikke kun går på arbejde for at tjene penge. Mange forstår jo dette (skrev norske Mormor i en svar-kommentar, så vi er i hvert fald to :) )
Her er for-omtalen:
- De grundlæggende principper for velfærdsstaten eksisterer stadig i det danske samfund. Det kan godt være, at ændringerne ser voldsomme ud, men vi har stadig et økonomisk sikkerhedsnet for mennesker. Selvom for eksempel dagpengeperioden blev skåret ned fra 4 til 2 år, så er det stadig den længste dagpengeperiode i Europa, siger Jesper Jespersen.
Men han mener samtidig, at hele diskussionen om at det skal kunne betale sig at arbejde er for primitiv og snæver.
- Nye undersøgelser viser, at mennesker befinder sig bedre i samfund med nogenlunde lighed. Ligheden har en betydningen for sammenhængskraften i samfundet, og her betyder ligheden ikke mindst i den disponible indkomst noget. For eksempel er den sociale mobilitet større i de skandinaviske lande end i USA, siger Jesper Jespersen.
http://www.dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2012/06/05113925.htm
Jeg føler mig nu i slægt med Victor Hugo, som mistede manus til "De Elendige" på flugt til England og som skrev den igen ... OK - den er lidt længere, men alligevel.
Donald, tak for dit input. To eller fire år, det virker måske ikke så vigtigt, men i mange europæiske lande er arbejdsløshed en katastrofe for den enkelte og tiden på dagpenge afhænger vel af krisens varighed. Hvad nu hvis der ikke kommer gang i hjulene efter to år?
Min holdning til velfærdsstat og ydelser, og den er ikke særlig original, men klassisk socialdemokratisk, er at velfærdsstaten ikke kun handler om at samle fattige og ubemidlede op fra samfundets bund. Men at vi alle, alle samfundsborgere, er lige. Uanset at vi modtager dagpenge, kontanthjælp, div. pensioner eller har job. Dermed har vi også de samme rettigheder m.h.t. at modtage ydelser fra velfærdssamfundet. Det er klart at disse ydelser skal reguleres after indtægt, men det er meget vigtigt, at de principielt ikke bortfalder. Derved undgår man at 'de rige' føler at de betaler til 'de fattige' og derved opnår en polarisering af samfundet, som skiller svage grupper ud og gør det umuligt at krydse barrieren op til middelklassen - altså en gang fattig altid fattig.
Den process, eller debat, der pågår ligenu i regeringen fremmer denne uheldige udvikling - alene retorikken er stærkt fremmedgørende og polariserende. Jeg tror f. eks. ikke et sekund på at socialdemokratiets vælgere aktivt skifter til venstre eller enhedslisten fordi de pludselig er på linie med Søren Pinds eller Johanne Schmidt-Nielsens version af virkeligheden - de mener bare at deres parti har svigtet. Med andre ord de vælger ikke venstre eller enhedslisten til, men socialdemokratiet fra. Man kan håbe at sammenbruddet i trepartsforhandlingerne har været en øjenåbner, men man kan også frygte at Helle og Co. bare føler sig røvrendt (pardon my french) af en svag fagbevægelse - og så vil ovenstående problem bare forstærkes.
Det er en god beskrivelse af situationen. Jeg gør opmærksom på at det er Jesper Jespersen, som skriver eller siger at 2 års dagpenge er mere end i resten af EU. Jeg har ikke genhørt udsendelsen og ved ikke, om han er klar over at familier med hus ikke kan få kontanthjælp efter de to år, med andre ord at der ikke er det absolutte sikkerhedsnet, specielt ikke efter en boligboble, hvor mange ville sidde med endnu større gæld, hvis de sælger huset (for en pris der er faldet ca. 30% siden 2008) og flytter i lejlighed.
Genhusningspligt og hjælp til børnefamilier er heller ikke lige til at få overblik over. Jeg ved godt at der ofte også er misbrugsproblemer oveni, men summa-summarum, Jespersen har ikke helt ret i at der er et økonomisk sikkerhedsnet. Der er sikkert andre, der kan finde bedre exempler.
Jeg tror Özlem Tjekitz (staves Cekic) kom galt afsted med exemplet Karina, og jeg frygter at det har gjort mange danskere vrede.
Men det er måske godt at det har åbnet en debat, er der nogen der siger - også på venstrefløjen, eller husker jeg forkert?
Det kan godt være at mange socialdemokratiske vælgere mister troen på "deres parti". Jeg tror at de, der ikke bliver sofavælgere, finder ud på venstrefløjen. Men det undrer mig også at både SF og EL har så mange interne uenigheder - man kan nok ikke forvente samlede, sammenhængende udspil fra Villy Søvndal partiet nu.
Jeg tror ikke at Thorning føler sig røvrendt, jeg kan slet ikke se at hun føler noget, det gør mig ondt; men det virker som om at de aktive politikere skal findes i anden række og blandt ministrene.
Fik jeg sagt at jeg også finder retorikken _meget_ forkert. Det er nysprog af den værste skuffe. Jeg frygter at det er for at "hive S'ere over" fra Hjort F.'s tidligere had- og mistro-kampagner.