På Metropolitan operaen i New York, eller bare 'the Met', går man meget op i, at sangerne også skal performe godt. Altså være gode skuespillere. Lige præcis den ting gjorde forskellen for mig i sin tid, da jeg blev introduceret til opera af gode venner. Ganske vist ikke live opera i et operahus, men fjorten dage gamle optagelser fra the Met, som de vises i Imperial biografen med jævne mellemrum henover efterår, vinter og forår. Hertil skal lægges, at fantastiske scenografer får muligheden for at boltre sig på en af verdens mest anerkendte operascener - og det gør de. Fabelagtige scenografier har ledsaget hver eneste opera indtil nu.
Men i dag knækkede filmen, om man så må sige. Ikke fordi der er noget galt med enkle scenografier - jeg fremhæver her scenografien til 'Ringen', som vi har overværet i denne sæson - helt fantastisk. Men når scenografien bliver så enkel eller reduceret, at den reelt ikke er tilstede i flere tilfælde, så er der kun sangen. Og her er sangen altså frembragt af et elektronisk lydanlæg, der gengiver en tidligere foregået musikalsk begivenhed. Så når man lukker øjnene, sidder man i virkeligheden i et kæmpe rum sammen med andre mennesker - i gode stole bevares - men ikke væsentligt forskelligt fra at sidde hjemme ved højttalerne. Og hermed er magien brast og tredje akt i 'La Traviata', som reelt er én lang dødsscene, føles lang, meget lang. Men, men, men, vi er selvfølgelig at finde på sæderne igen til næste sæson, en enkelt bommert skal ikke gøre udslaget. Men det viser lidt om hvor spinkel illusionen er - og dermed hvor fantastisk oplevelsen plejer at være.
Du må simpelthen nyde, hvad der er og glemme resten. Men din bemærkning om tredie akt i La Traviata får mig til at tænke på en onkel, som hørte at min niece godt kunne lide at lytte til Verdi's Requiem. "Hvad er det for en slags ung pige som nyder at høre en dødsmesse?!" spurgte han, med slet skjult ubehag.
Vampyrfilm, døds-scener, Wagner og requiemmer har mange kunstneriske qualiteter, men jeg synes det er lidt mystisk at de opnår så stor popularitet. Ikke at jeg foretrækker Madonna og slet ikke Bruce Springsteen, der så åbenlyst spiller på det letforståelige.
Det sociale ved at sidde i mørket med andre og lytte til fine højtalere og se HD-video kan jeg også få en ubehagelig fornemmelse over; men det er trods alt det at være sammen, som betyder noget. Det kunne ske under andre former, men vi kan jo godt lide at "nogen arrangerer noget". Med bar i pausen.
Undskyld: letforståelige -> platte
Den negative sætning er jeg ikke så stolt af, jeg tager mine forbehold og nøjes med at sige at der er 4 toner i "Born in the USA" (eller er det kun 3?) og at den performance, Springsteen leverer, iflg. Ritt Bjerregaard er så god fordi han kan begejstre publikum og "køre dem ned igen" - altså en ros for at BSpr.(eller kunst i det hele taget) kan være manipulatorisk. Det er ikke godt at være manipulatorisk.
Gowings, som forhenværende kostumier sætter jeg stor pris på, at du også sætter pris på balancen mellem form og indhold.
ånd uden materie er sgu ikke særligt sexet.
Donald, man kan måske sige hver ting til sin tid :)
Men hvad angår biograf-opera, så er det selvfølgelig rigtigt at der er et socialt aspekt. Jeg går derind med gode venner. Men i modsætning til en live-forestilling, så tror jeg på, at det kræver en del at fastholde et publikum til en biograf gengivelse af en opera.
Grunden til at det går godt stort set hver gang, er at der er tale om en utrolig høj kvalitet på alle niveauer. Men når forestillingen så falder sammen scenografisk som i nævnte tilfælde, så er der ikke live-forestillingens magi at trække på. Så endelig kan man vel sige, at undtagelsen der bekræfter reglen, i virkeligheden er en stor ros til 'the Met' for at kunne gennemføre fænomenet biograf-opera - og løbende fastholde interessen for rækken af forestillinger hos sit verdensomspændende publikum.
Nemlig, Regitze. Det er en helhed.
Check evt. http://www.stand-up-opera.com
Der er ingen scenografi, men de bedste af sangerne er ret gode, og så er der komikken og pianisterne...og ofte en god konferencier.
Peter Pedal, fantastisk, det må prøves. Og så skal man ikke engang undvære det hvis man 'bliver nødt til at tage til Berlin' kan jeg forstå. Tak for tippet.
Sig det ikke til sangerne, men til stand up opera fandt jeg ud af, at den dygtigste af sangerne IKKE generede ørerne, selvom hun sang med stor styrke.
Det samme kan jeg ikke sige om de mere uerfarne/unge/studerende sangere. De kunne godt skære lidt i ørerne. Så man skal ikke sidde helt oppe foran uden de formstøbte ørepropper i.
Min mund er lukket med syv segl...