Den årlige forårs-ekspedition til imperiets midte, London, er gennemført. Der har ikke været nogen slinger i valsen: man har boet i Bayswater, man har været på Imperial War Museum - den nye holocaust udstilling, man har set en udstilling om konsekvenserne af elendig planlægning på Natural History Museum - Scotts bestræbelser på at nå sydpolen. Alt er heldigvis ved det gamle i byernes by.
Og dog - vi var på Madame Tussauds Wax Museum, efter ønske fra frk. Gowings; mage til cirkus og gøgleri skal man lede længe efter. Borte er alle tableauer, europæiske kongefamilier, Jack the Ripper og Co., statsmænd m.m. Ind på scenen er kommet filmstjerner og sports-stjerner, opstillet så horder af tyggegummityggende ungdom og deres 'med på noderne' ven/veninde-forældre kan bade sig i hinandens blitzlys side om side med, eller hængende på, de stive berømtheder - for derefter at se 4D film, og besøge en skrækkælder med levende aktører, der prøver at skræmme livet af dig. Madame Tussauds er død. Intet retfærdiggør længere bygningen på Marylebone road.
Desto herligere er det så, at sidde i solen i Hyde Park på vej hjem og se på millionbyens levende indbyggere mødes, følges og skilles.
Det lyder katme ikke rart - jeg har bemærket en vis tendens til at "teaterisere" udstillinger og museer, og den er jeg ikke vild med. Jeg kan huske, at jeg engang var på London Dungeon (ikke min idé!), og vi stod m-e-g-e-t længe og skulle være en del af en eller anden showforestilling. Det endte med at jeg gik baglæns gennem udstillingen for at komme ud, og dér sætter jeg så ikke mine ben igen. Heldigvis er der en masse andet skønt og dejligt at se på i London - og bare det at nyde Hyde Park er aldeles dejligt... :-)
Det var X-factor i voks, Mia. Før i tiden har man følt et behov for at udødeliggøre mennesker, der har udrettet noget - oftest efter deres død. Det her var:"Se mig! Jeg står (næsten) sammen med Britney Spears..."
Skandaløst! Har de også fjernet voksfiguren af mig?
Kære Cummings, i den her sammenhæng vil du sætte pris på ikke længere at figurere på Tussauds.
Disse billeder er mine bedste oplevelser fra London:
[IMG]http://i41.tinypic.com/359eljr.jpg[/IMG]
[IMG]http://i39.tinypic.com/8vq4no.jpg[/IMG]
Læg mærke til størrelsesforholdet på billede nr. 2, hvor min ven spiller med i udstillingen - på National History Museum.
Jeg vil mycket gerne se den nyeste dinosaur-udstilling, de har lavet. Bare én fod mere ville gøre det for mig.
PS: Jeg (som ikke rejser så meget) bliver altid glad for at høre når der er store åndehuller i store byer...det er som en slags paradoks, at der findes ro i en stor-storby.
Peter Pedal, der er faktisk helt tyst i Hyde Park. Man hører ikke byen udenom. Mærkelig fornemmelse når man nu ved, hvor stor og trafikeret London er.
-> Gowings: Det er helt dejligt at høre.
Til neste tur vil jeg gjerne få anbefale en bok av Richard Herrmann som heter Mine gleders by.
Vet dog ikke om den er utgitt på dansk, men uansett vel verdt å lese for enhver Londonentusiast.
Som forfatteren sier " er man lei av London er man lei av livet" - og Madame Tussauds går det godt an å bli lei av ihvertfall
mvh phenixmum
Den er noteret, Phenixmum. Det er bare så ærgerligt med M. Tussauds. Jeg ville gerne have set alle de (historiske)tableauer, jeg har hørt så meget om.
Hov, hvad er det nu for en uorden at komme til the Big Smoke, mens jeg er bortrejst? Jeg haaber I havde en god tur, til trods for Madame Tussaud's skraekkammer!
Tina, vi havde som altid en dejlig tur i London. Denne årlige forårstur har fået karakter af familietradition. Når det hvert forår i 'familierådet' bliver taget op hvor vi skal tage hen - så nøjes vi bare med kort at kigge på hinanden, inden fruen bestiller billetter.