En ny begyndelse

Laptop
Nu, hvor jeg igen sidder her ved laptoppen for at lade fingrene danse en sirlig menuet hen over tastaturet, mærker jeg tydeligt, hvor lang tid der er gået. Leddene er stive, ordene strømmer ingenlunde frit fra de tilsandede hjernevindinger, og jeg må gribe til alle de gamle fif: lægge mig på ryggen med et tændt stearinlys i munden og et glas marinerede sild på maven, memorere de halvtreds mest frastødende verber i mit ordforråd, rejse mig op igen og hoppe tre gange rundt om skrivebordet på ét ben, mens jeg vrikker med ørerne og overbeviser mig selv om, at bare ét ord på en side trods alt er en begyndelse.

Hav tålmodighed. Jeg vil bruge weekenden til at vælge det rette ord.

Kategori: . Bookmark permalink.

8 Kommentarer til En ny begyndelse

  1. Det tip vil jeg benytte mig af næste gang ordene udebliver... ;-)

  2. Peter Pedal

    Velkommen tilbage!

  3. Cummings

    Jeg var ikke væk.

  4. Peter Pedal

    Nå, det er godt at høre.

  5. nemlig. og det er gammel overtro at ordet fanger.
    godt ord igen.

  6. O.k., Regitze, jeg tager dig på ordet.

  7. Det er ellers en imponerende laptop-computer, som du har anskaffet dér! Den må mindst kunne finde på eet ord af sig selv. Og ordlængden er sikkert hele 8 bit plus de halve, som opstår når strømmen svigter eller kontaktfladerne er forurenede.

    Så vidt jeg kan se, er skærmen af den klassiske slags, som nedstammer direkte fra papyrus-sivene langs med Nilens Bredder.

    Den skærmtype har mange fordele, som engang i fremtiden vil gøre den uhyre populær, blandt andet kan den læses i dagslys og under strømsvigt.

    Angående inspiration har jeg hørt en anden metode uden alle de (frække?) elementer, som forfatteren beskriver: Gå en tur og sid på en bænk og luk øjnene og lad være med at tænke på noget - det viser sig så at der er tanker, som trænger sig på og det er, i al sin enkelhed, inspirationen, der blot skal bearbejdes lidt af professionelle hensyn. Men jeg kan godt høre at min metode lyder betænkeligt meget som en afholdenhedsudholdenhedsprøvelse. Og det er egentlig lidt fjollet.

  8. Mange tak for supplerende materiale og teknisk information. Jeg er vældig glad for skærmen, som giver en meget autentisk oplevelse af læsningen.

    Jeg vil naturligvis straks forsøge mig med din inspirationsfremmende metode, og første del af processen afskrækker mig ingenlunde. Ikke at tænke på noget som helst er en mine spidskompetencer!

Skriv en kommentar