Morderen fra Utøya er diagnosticeret til at lide af paranoid skizofreni - og således have været sindssyg under udførelsen af sin udåd. Dagbladet Information spørger kommentatorer, der tidligere har udtalt sig om mordene og sat dem ind i en kontekst, om diagnosen ændrer deres syn på det skete. Konklusionen synes at være, at det ikke får kommentatorerne til at ændre syn på hændelsen.
Daniel Poohl er chefredaktør ved det svenske webmagasin Expo.se: »Ja. Det er muligt, at han har været præget af psykisk sygdom, men hans manifest viser jo stadigvæk klart, at han har været motiveret af en mere eller mindre sammenhængende ideologi,« siger Daniel Poohl og fortsætter: »Ofrene blev udvalgt ud fra ideologiske motiver. Han udvalgte netop dem som legitime, og det tankegods, han gjorde det ud fra, findes mange steder i vores samfund,« siger Poohl og konkluderer: »Man kan jo også erklære alle de partier og organisationer, der er del af det her miljø, for sindssyge. Når man hører på dem, kunne det da være fristende nærliggende, men det er jo bare ikke rigtigt« (Information 29/11 2011)
Og se - det synes jeg er en betryggende konklusion. Det ville være for let at affeje Utøya som 'gal mands værk'.
Kategorier
- Accessories (10)
- Beklædning (6)
- Biler (19)
- Bøger (12)
- Citroën (10)
- Design (12)
- dvd (2)
- Dyr (1)
- Erindringer (26)
- Film (23)
- Forandring (43)
- Gør-det-selv (22)
- Historie (13)
- højtider (10)
- Indretning (4)
- Intermezzo (12)
- Jul (88)
- krimi (2)
- Kulturhistorie (37)
- Links (5)
- Mad (1)
- Medier (12)
- Mekanik (5)
- Mode (5)
- Musik (32)
- Mænd (25)
- Nytår (3)
- påske (3)
- Rejser (32)
- Samfund (26)
- Samtid (32)
- Samtidshistorie (8)
- Sprog (2)
- Stemning (51)
- Sundhed (4)
- Tant og fjas (40)
- Teater (1)
- Tips & tricks (1)
- traditioner (12)
- TV (19)
- undren (12)
- Videnskab (8)
- Værktøj (3)
- Årstid (51)
Sindssyg eller ej, hvad ved jeg, men diagnosen "plim oven i bøtten" dækker helt sikkert. Tager man den årelange forberedelse i betragtning, taler vi heller ikke kun om "i gerningsøjeblikket".
Den praktiske konsekvens af diagnosen er dog væsentlig: Tidsafgrænset straf versus en behandlingsdom som kun kan være ensbetydende med evig forvaring.
Men Eric, hvad er diagnosen så på alle de før, der også har slået uskyldige, ubevæbnede mænd, kvinder og børn ihjel? En behandlingsdom ja, hvor nøglen bliver smidt væk, kan tilfredsstille min 'hævnfølelse'. Men jeg bliver jo ikke klogere på, om det er muligt fra vores side, og hvordan, at gøre noget for at indkapsle sådanne tilfælde - og dem der nærer dem med deres idiotiske tirader...
Gowings: Det er jo lige netop det, der er pointen. Den psykiatriske diagnose er ikke - som rygmarvreaktionen ellers vil - i simpel modsætning til ideologisk vildfarelse. Der er masser af eksempler på politiske mennesker med psykopatologiske træk (fx ham på fotografiet). Jeg er også ret sikker på, at man kan finde psykopatologiske træk hos islamiske terrorister, amerikanske tea-party-folk osv. Sindslidelser er en del af at være menneske. Så vidt jeg husker kommer hver tiende dansker i kontakt med de psykiatiske system i løbet af deres liv.
Jeg kan stadigvæk huske, hvordan der var nogle på universitetet, som fandt psykotiske træk iMogens Glistrups talestrømme...
Capac, det er netop det, der er pointen.