Tøjeri på to hjul

Annonce fra Rugby Ralph Lauren

Når vi nu har haft det forår, vi har, og sommeren viser sig fra sin mest sommerlige side, som den har gjort det indtil videre, er det svært at forestille sig, at nogen kan finde på at slå sig ned andre steder end lige netop her. Men så sker der alligevel ting og sager ind imellem på den anden side af Nordsøen i Mænd af betydnings andet fædreland, som man godt kunne gå hen og blive lidt misundelig på.



Mens Gowings og jeg således traskede Røsnæs' fagre sletter og bakker tynde og flade for et par måneder siden, benyttede tweed- og hatteklædte briter af alle køn og i alle aldre, højder og tykkelser det sprøde forår til at afvikle det 5. Tweed Run i centrum af London på cykler i alle afskygninger.

Ideen er at man møder op i sit mest autentisk klassiske cykelantræk og helst med cykler, der passer til påklædningen. Det cykelsportslige moment spiller derimod ikke den fjerneste rolle, eftersom formålet er at have det så sjovt som muligt, og selvfølgelig er der indlagt både Picnic Break og Afternoon Tea på ruten. Sådan her beskriver ukrainsk tv stemningen:



Der uddeles priser for Best Vintage Bicycle, Best Decorated Bicycle og for Best Moustache. Dresscoden finder man i løbets regler for etikette, hvor det understreges, at 'overdressed' does not exist in our vocabulary'. Prisuddeling for Best Dressed Man og Best Dressed Woman er en selvfølge.

Tweed Run har så småt bredt sig til byer i det meste af verden, men det ellers så cykelglade Danmark har ikke hægtet sig på endnu, og det vil næppe ske. Og hvorfor så ikke det? Hmmm ... Nogen, der kan forestille sig en dansker, der ville overholde et krav om en bestemt påklædning?

Nå, men så kan man jo heldigvis tage til Malmö Tweed Ride med sin cykel til september i stedet for. Og kom så ikke og sig, at svenskerne er kedelige.

Masser af billeder fra Tweed Run her.

Kategori: ,. Bookmark permalink.

12 Kommentarer til Tøjeri på to hjul

  1. Peter Pedal

    Tårnhøj mærkelighedsprocent på det indlæg, dér - jeg si'r det bare.

    Sig til, hvis jeg skal poste nogle billeder af nøgne, bodypaintede cyklister.

  2. Ellers tak, jeg giver afkald på det sidste.

  3. Peter Pedal

    Hvis jeg så kan blive fri for at gå i tweedjakke i 25 graders varme, så er det jo alle tiders.

  4. Dér kan du selv se. Der bliver aldrig noget Tweed Run i Danmark.

  5. Peter Pedal

    Tweed Run i Danmark er som elefanter og rumfart: Det kan teoretisk set sagtens lade sig gøre - men det kommer aldrig til at ske.

  6. Jeg synes ikke det er spor mærkeligt. Næhæ. Det mærkelige er, at folk udsætter liv og lemmer ved at køre ned ad bakke med 70 km/h på cykel uden knæbeskyttere.

    Nu ved man da, hvad man skal gøre 6. September! :)

  7. That's the spirit, Donald!

  8. Peter Pedal

    Man må jo kunne søge støtte hos http://www.cyklistforbundet.dk

    Det har eksisteret siden 1905, står der. Jeg vidste sgutte, at der var så mange ciklister allerede dengang - endsige at de var organiseret.

    ..

    Hvis man vil se jakkesæt og cikler, så skal man i øvrigt endelig unde sig at se https://www.youtube.com/watch?v=vYxYVByZg-I

    ..

    Cyklister i jakkesæt minder mig i øvrigt om Coen-brødrenes film 'Burn After Reading', hvor Brad Pitt ses kørende på racercykel i jakkesæt. Det er tydeligvis pointen, at det er så usædvanligt at køre på cykel i USA, at det er komisk bare at vise det på film.

    Det samme gælder i øvrigt serien 'Arrested Development', hvor hovedpersonen også kører på racercykel i business suit - det synes amerikanerne åbenbart synes er hilariøst...og kuriøst...ja, måske ligefrem odiøst.

  9. Anonym

    Må lige gøre opmærksom på dette arrangement som jeg desværre overså: http://copenhagenclassico.dk

    Cykelhilsener fra The Procrastinator

  10. Men dog – dér kan man bare se! Tak til The Procrastinator, jeg tager omgående (nogle af) mine ord i mig igen. Men det burde ikke være tilladt at møde op i cykelrytterantræk – det ser man rigeligt af til daglig!

  11. Det er vel ligemeget om fruen kommer i PRADA, hvis bare jeg er i tweed?

  12. Det ene udelukker skam ikke det andet, kære Gowings.

Skriv en kommentar